151.273 gange blev de velourrøde sæder slået ned i biograferne på Den Store Biografdag i søndags, hvor alle forestillinger blev vist til halv pris. Og det er rekord mange biografgæster, siger formanden for Danske Biografer, Kim Pedersen, til Filmz.

”Faktisk svarer det til, at alle landets 58.000 biografsæder blev udsolgt tre gange i løbet af dagen,” udtaler han.

Ifølge Kim Pedersen er dette års billetsalg altså en “øredøvende succes”, og fjerde gang bliver dermed lykkens gang for Den Store Biografdag, der er sat i søen af Danske Biografer, Foreningen af filmudlejere i Danmark og Det Danske Filminstitut. – men succesen denne søndag betyder ikke, at der kommer flere halv-pris-dage i løbet af året.

”Hvert år har vi i forvejen en hel dag, hvor alle 10-årige kan komme gratis i biografen, så vi har ikke flere lignende projekter i støbeskeen,” siger Kim Pedersen.

Og det ser alligevel heller ikke ud til, at biograferne har svært ved at besætte de bløde sæder i biografsalene i år. Antallet af solgte billetter stiler nemlig allerede mod en ny rekord.

”Det ser ud til, at 2012 bliver året, hvor alle rekorder bliver slået,” siger Kim Pedersen.

Biografhittene “The Dark Knight Rises”, “En kongelig affære” og “Hvidsten gruppen” har allerede lokket flere end en halv million gæster ind i biografmørket, og Kim Pedersen spår derfor ikke blot en fremgang for biografernes tilskuerantal generelt, men også en fremgang i billetsalget til danske spillefilm – og måske har han ret?

I hvert fald har vi biografgæster både danske, familievenlige komedier som Hella Joofs “Sover Dolly på ryggen?” og Jonatan Spangs “Talenttyven” i vente, samt større amerikanske produktioner som “The Twilight Saga: Breaking Dawn – Del 2” og “Hobbitten: En uventet rejse” at se frem til – for ikke at glemme den stilfulde agent 007, der har en mission på de danske biograflærreder i filmen “Skyfall” fredag den 26. oktober.

FACEBOOK: Bliv ven med Filmz.



Vis kommentarer (13)
Gravatar

#11 MOVIE1000 12 år siden

"Faktisk svarer det til, at alle landets 58.000 biografsæder blev udsolgt tre gange i løbet af dagen," udtaler han.


Hør så her Kim, prøv at forestille dig det ske flere gange om året? Sæt for helvede priserne ned, så kunne det også være at jeg købte slikket og popcornene i biffen istedet for selv at medberinge det. Få studerende gider at gå i biografen til den pris, det jeg lå især mærke til var at der var utrolig mange på min alder inde i biffen, ihvertfald til Ted, Dredd og The Expendables 2. Da jeg var inde og se Modig var der også en hel del børnefamilier og det forstår jeg godt, hvis en familie har 2-3 børn er det helelr ikke helt billigt at tage ibiografen, hvis man også medregner en junior menu.

Der er mange film jeg rigtig gerne vil se i biffen, men jeg har bare ikke pengene til det. Jeg kan højst se 3-4 film om året. Men med den store biografdag kunne ejg lige pludeslig se 4 film mere som jeg gerne ville se i biffen.
The earth is not a cold dead place, this is not a cold dead place.
Gravatar

#12 Kviesgaard 12 år siden

Jeg var inde og se Judge Dredd 3D, og var ganske godt underholdt til den pris. Hvad jeg ikke helt forstår, er at jeg ikke har fået biozonen bonuspoint for den. Eller er det fordi, at det var et tilbudsforløb ( eller hvad det nu hedder )?

Kunne være rart, om den store biografdag blev en kvartalsmæssig begivenhed. Det er temmelig pebret med priserne for tiden, især hvis djævelskabet kun vises i 3D. Måske ville folk også benytte biograferne noget mere, men det kan jeg ikke vide noget om.
Den Jyske Marvel-fan. Oh Yeah
Gravatar

#13 Hindbær 12 år siden

Kviesgaard (12) skrev:
Jeg var inde og se Judge Dredd 3D, og var ganske godt underholdt til den pris. Hvad jeg ikke helt forstår, er at jeg ikke har fået biozonen bonuspoint for den. Eller er det fordi, at det var et tilbudsforløb ( eller hvad det nu hedder )?


Jeg var også inde og se Dredd (i biocity i Aarhus) og jeg fik points, måske kommer dine senere :)
“cinematic.”

Skriv ny kommentar: