Sover Dolly på ryggen?

InstruktionHella Joof

MedvirkendeLene Maria Christensen, Nikolaj Lie Kaas, Mia Lyhne, Casper Crump, Sidse Babett Knudsen

Længde95 min

GenreKomedie, Romantik

IMDbVis på IMDb

I biografen04/10/2012


Anmeldelse

Sover Dolly på ryggen?

4 6
Underholdende, varm luft

Selv om der ikke slås én eneste prut igennem hele filmen, så er historien om den donor-gravide, fejlfrie Anne (Lene Maria Christensen), der opsøger den donor-mulige, fejlfulde Gordon (Nikolaj Lie Kaas) ikke spundet op på meget andet end varm luft. En varm luft à la pruttehumor og den paperback, der sværger at guide dig lykkelig på 187 sider.

Der er tale om en romantisk komedie, der primært hænger sig i sjove one-liners. Hverken mere eller mindre end det. Men selvom “Sover Dolly på ryggen” ikke er voldsomt opfindsom, så slipper den af sted med sine mangler, idet den vitterligt er en utroligt underholdende film, der er vellykket inden for sin genre.

Man behøver altså hverken eje studenterhue eller svendebrev for at kunne afkode, hvordan historien om tv-værten Anne, der nysgerrigt opsporer sin anonyme donor og finder den perfekte, polerede mand iført cashmere-trøje (Casper Crump), men også den skægstubstrittende drengerøv med hængerøv (Nikolaj Lie Kaas) ender. Men måske er slutningen også det forkerte sted at lede efter styrken i Hella Joofs seneste farce.

Efter halvanden time i godt selskab med virkelig sjove og velspillede karakterer som den platinblonde, mandeglade Siv (Mia Lyhne), der har en hjerneaktivitet kategoriseret under ‘parkering’, og Annes lesbiske chef (Sidse Babett Knudsen), der under sin skarpe page og intense blik gemmer på en sexistisk betonarbejder-type i overalls og uden hæmninger, er det snarere rejsen til slutningen, der vægter. En rejse, der indebærer synet af en masse numseprækker bag på filmens stærkt karikerede og stereotype persongalleri, men som faktisk kan betragtes som ét ud af mange komisk vellykkede komponenter, der spiller godt op til filmens overordnede tema: At de ting, kvinder finder allermest uhumske og frastødende ved deres mandlige modstykker, faktisk er det, der i sidste ende tiltrækker dem.

Dog kan herrernes omklædningsrum lugtes vel rigeligt i nogle af karaktertrækkene hos Nikolaj Lie Kaas’ rolle og faktisk også hos Sidse Babett Knudsens’ karakter. For eksempel er ”vis mig dine patter” en efterhånden nedslidt replik, der får Gordon-karakteren til at fremstå en anelse uddateret som moderne vildmand. Så selv om det er uvant og forholdsvis underholdende, når det kommer fra Nikolaj Lie Kaas, er det altså ikke humor på det originale “spot-on” plan, man ellers kender fra Hella Joof.

Fortællingen i “Sover Dolly på Ryggen” lægger sig solidt i midten af Hella Joofs to første spillefilm, “En kort en lang” og “Oh Happy Day”, hvor filmen, genretraditionen tro, forløses med en happy ending og samtidig dikterer, at lykken skal findes gennem accept af forskellighed, og dermed peger overlegent på, hvor i jagten på lykken vi andre går galt. En meget tung morale, som det faktisk lykkes Hella Joof at få til at hvile vægtløst på den tunge, varme luft, som komedien baseres på.

“Sover Dolly på ryggen?” er altså virkelig sjov og kan sagtens bære Hella Joofs heroiske og kærkomne slag for vildmandens overlevelse. Det havde bare været lidt rart, hvis vildmandens adfærd og ikke mindst drejebogens one-liners bestod i en lidt mere subtil og opdateret version.


Trailer

Der er endnu ingen trailers til denne film

Kort om filmen

Tv-værten Anne har opgivet at finde en mand, der passer ind i hendes fornuftige, kontrollerede liv. Hun vælger derfor at blive gravid med en ukendt sæddonor, men da den lykkelige omstændighed indtræffer, overvældes Anne af bekymringer på sit barns genetiske vegne. Anne snyder sig til at finde frem til sæddonerens privatadresse, som desværre er ufuldstændig og efterlader Anne med to mulige fædre – “ridderen på den hvide hest” og “taberen på Christiania-cykel”. Langsomt falder Annes velplanlagte og perfekte liv fra hinanden, da hun oven i købet, helt ufrivilligt, finder den ægte kærlighed midt i hele misæren. For kan man overhovedet være forelsket og fornuftig på én gang?