Den svenske filmcensur var vurderet, at “X-Men Origins: Wolverine” er for voldelig for biografgængere under 15 år, som nu overhovedet ikke får lov til at se filmen i biografen – selv ikke, hvis de følges med en voksen.
15 år er den strengeste censur, der kan tildeles i Sverige. I Danmark frarådes filmen for børn under 11 år.
De tre tidligere “X-Men”-film fik i Sverige alle censurgrænsen 11 år, men børn over 7 år kunne se dem i selskab med en voksen.
Hansi Mandoki fra den svenske afdeling af 20th Century Fox respekterer beslutningen, som man forgæves har forsøgt at appellere, men er ked af det på fansenes vegne:
”Det er synd, at der er så mange fans, der ikke får mulighed for at se filmen. Og jeg er sikker på, at beslutningen betyder, at der vil blive downloadet flere ulovlige kopier af filmen.”
Det har også skabt forundring set i lyset af, at andre voldelige film såsom “State of Play”, “Quantum of Solace” og “Operation Valkyrie” har kunnet nøjes med en censur på 11 år.
#21 holddakæft 15 år siden