Sam Mendes gør det ikke igen. Susanne Bier har været nævnt, men det bliver næppe heller hende. Missionen efter at finde den næste “Bond”-instruktør er i gang – tre mænd er favoritter.

Se også: Daniel Craig meldes klar til “Bond 25” – Adele endnu uafklaret

Det er Deadline, der erfarer, at Eon Productions og MGM har tre instruktører på en endelig shortlist. Alle tre har været til møde hos producenterne Michael G. Wilson og Barbara Broccoli om jobbet.

Det største navn er Denis Villeneuve, der senest var Oscar-nomineret for “Arrival”, imens han snart er premiere-aktuel med “Blade Runner 2049”.

Problemet med Villeneuve kan dog meget vel være, at han er for populær. Han har nemlig allerede sagt ja til at filmatisere “Dune”, så det kan blive vanskeligt at finde tid til “Bond 25”, der har premiere om to år.

Næste navn er David Mackenzie, der stod i spidsen for den også Oscar-nominerede “Hell or High Water”.

Det tredje navn er Yann Demange, det måske mest ukendte navn, men han fik senest 5 stjerner på Filmz for krigsfilmen “Bag fjendens linjer”.

“Bond 25” får premiere d. 8. november i 2019.

Følg Filmz på Facebook.



Vis kommentarer (1)
Gravatar

#1 Gorman 7 år siden

Kunne ellers være rigtig fedt med Villeneuve i stolen
Hudson til Vasquez i "Aliens": "Have you ever been mistanken for a man? No, have you!!!

Skriv ny kommentar: