E! Online har bedt en række Harry Potter-fans om at komme med eksempler på, hvorfor filmene om den bebrillede troldmand er bedre end J.K. Rowlings bøger.

Se også: J.K. Rowling udelukker ikke mere Harry Potter.

Blandt eksemplerne finder man:

– Alfonso Cuarn: Instruktøren gav sin egen fortolkning af “Harry Potter og fangen fra Azakaban” med scenen, hvor Potter (Daniel Radcliffe) i al hemmelighed svinger med sin tryllestav under dynen, hvilket giver fremstillingen af Potter som hormonfyldt teenager en helt ny dimension…

– Filmmagi: Nogle af magi-scenerne er virkelig imponerende at se på film, deriblandt Voldemort og Dumbledore kamp i “Harry Potter og halvblodsprinsen”.

– Quidditch: Filmene får tempoet og spændingen af denne mærkværdige sportsgren til at fremstå meget mere levende end i bøgerne.

– Korthed: J.K. Rowling har en tendens til at få en sludder for en sladder i bøgerne, men filmene bliver nødt til at skære fedtet væk. Bl.a. nævnes en sekvens i “Harry Potter og Fønixordenen”, hvor Hagrid (Robbie Coltrane) fortæller en historie om kæmperne. I bogen krævede det et helt kapitel, mens det i filmen var barberet ned til blot to linjer…

– Robert Pattinson: Den senere “Twilight”-hjerteknuser og hans øjenbryn ses i rollen som Cedric Diggory i “Harry Potter og flammernes pokal” fra 2005.

Se også: Ny lang trailer til “Harry Potter og dødsregalierne: Del I”.



Vis kommentarer (82)
Gravatar

#41 IK 14 år siden

Jeg tror grunden til at de fleste synes bedre om bøgerne er fordi de læser dem før de ser filmene. Så kender man hele handlingsforløbet, og bliver ikke så overrasket eller grebet af filmen. Personligt har jeg det nøjagtigt som BN. Det skrevne finder jeg ikke ligeså interessant eller fængslende som det visuelle, og sådan er jeg bare som menneske.
Gravatar

#42 hejdiii 14 år siden

Altså nogle kan bedre lide filmene, andre kan bedre lide bøgerne.. Sådan er det altså bare.. Jeg indrømmer gerne jeg kan langt bedre lide bog 5 frem for film 5 - fordi der er så mange ting jeg synes mangler som kan gøre filmen forvirrende..
Men samtidig var bog 6 den bog jeg mindst kunne lide, men det er en af mine yndlings af film udgaverne...

Hvor er jeg dog glad for at jeg personligt selv ikke dømmer filmene ud fra bøgerne.. For jeg mener selv det er umuligt at få alt med så ALLE er tilfredse.. Alting bliver aldrig som man forestiller det i ens fantasi.. Som sagt tidligere dømmer jeg dem selv, hver for sig - altså bøger og film - for så bliver jeg ikke skuffet, jeg bliver overrasket og som sagt kan man altså ikke få alt med..

Men eksemplerne fra E! Online synes jeg er platte :)
"In dreams, we enter a world that's entirely our own." ~ Albus Dumbledore ♥..
Gravatar

#43 filmz-ChesterB 14 år siden

Havde ikke lige tid til at læse det hele igennem, men jeg vil lige sige (hvis det ikke er blevet sagt før) at instruktøren af "Fangen fra Azkaban" hedder Alfonso Cuarón, og ikke Cuarn.
forfeit the game stop the talkshow pride up the what your time to know
forfeit the game cuz tomorrow
when it's all done you read what you sow
Gravatar

#44 Kruse 14 år siden

IK (41) skrev:
Jeg tror grunden til at de fleste synes bedre om bøgerne er fordi de læser dem før de ser filmene. Så kender man hele handlingsforløbet, og bliver ikke så overrasket eller grebet af filmen. Personligt har jeg det nøjagtigt som BN. Det skrevne finder jeg ikke ligeså interessant eller fængslende som det visuelle, og sådan er jeg bare som menneske.
Og grunden til at du bedre kan lide filmen, er fordi at du så filmen før du læste bogen. Det er en grov generalisering du kommer med, og jeg tvivler på at den holder stik. Vi er trods alt på et filmforum, og jeg tror at de fleste er mere interesseret i det visuelle end det skrevne ord. Jeg kan rigtigt godt lide Harry Potter-bøgerne, og kan også godt lide at læse en god bog, men det er meget sjældent at jeg får det gjort. Faktisk får jeg sjældent læst mere end et par bøger om året, selvom at jeg gerne ville læse mere.

Når jeg siger at jeg finder bøgerne bedre end filmene, så er det ikke fordi at jeg måler filmene op efter bøgerne. Nej, istedet så skal filmene kunne stå på egne ben og fungere som film og ikke "bare" en filmatisering af en bog. Selvom at jeg har været godt underholdt af alle filmene, så er det bare ikke alle film der er lige velfungerende. Nogle af dem er decideret rodede og ujævne. Andre fungerer tilgengæld glimrende på film. Men hvis jeg da skulle sammenligne de to, så er bøgerne bare en del bedre efter min mening.
"Dave, this conversation can serve no purpose anymore. Goodbye."
Gravatar

#45 BN 14 år siden

Kruse (40) skrev:
Men nu har jeg set hele filmen, og ved at det er en film til lidt over middel, på trods af den stærke indikator på en elendig film :)


Jeps, og derfor kan du drage en definitiv eller endelig konklusion - i modsætning til MIG, der som sagt kun kan drage en umiddelbar eller foreløbig konklusion. ... Bare lige for igen-igen at understrege min pointe. ;-)

Og nu har jeg så heller ikke kun læst én passage (svarende til en enkelt filmscene) i den femte Harry Potter-bog, men derimod mange forskellige passager (i nogle tilfælde hele kapitler), fordi jeg ville danne mig et indtryk af, om det var en bog for mig.
http://www.amazon.com/First-Album-Beautiful-Night/dp/B00D3RUKFM/
Gravatar

#46 IK 14 år siden

#44
Jeg har kun set den første af filmene, og har slet ikke læst nogen af bøgerne. Harry Potter universet tiltaler mig simpelthen ikke, og jeg kan vitterligt ikke huske hvornår jeg sidst har læst en bog. Vil meget hellere bruge min fritid på film, fodbold, computerspil, træning osv.

I mit forrige indlæg generaliserede jeg ikke, men formodede hvorfor de fleste foretrak bøger frem for film. Selvfølgelig kan bøgerne være mere sammenhængende og helstøbte, men hånden på hjertet. Så du filmene før du læste bøgerne eller omvendt.? Jeg tror personligt ikke at jeg ville finde film som fx En Verden Udenfor og Den Grønne Mil så fremragende hvis jeg havde læst bøgerne i forvejen.


Gravatar

#47 Kruse 14 år siden

#46: Jeg så den første film, før at jeg læste den første bog, så din teori holder altså ikke helt.
"Dave, this conversation can serve no purpose anymore. Goodbye."
Gravatar

#48 Collateral 14 år siden

#46: Jeg læste f.eks. "Den Grønne Mil" før jeg så den, og fandt stadig filmen rigtig vellavet.
"You can't please everybody. In fact sometimes I don't please anybody" - Oliver Stone
Gravatar

#49 IK 14 år siden

Kruse (47) skrev:
#46: så din teori holder altså ikke helt.


Den er bestemt ikke perfekt, men holder nogenlunde. :)
Gravatar

#50 Kruse 14 år siden

#49: Du har hverken læst bøgerne eller set flere af filmene end den første, men alligevel konkludere du (indirekte) at film altid at bedre en bøger, da du jo påstår at den eneste grund til at man foretrækker bøgerne fremfor filmene, er fordi at man læste bøgerne først. For mig handler det ikke om hvorvidt jeg bliver "overrasket" af plottet eller ej, da både bøger og film kan være så meget mere end bare plot. Jeg mener ganske enkelt at Harry Potter-bøgerne byder på langt bedre udviklet karakterer, et langt mere uddybet univers, og en stemning, som ikke alle af filmene kan levere.
"Dave, this conversation can serve no purpose anymore. Goodbye."

Skriv ny kommentar: