Pippi Langstrømpe og Ronja Røverdatter er aldrig blevet gjort til Disney-prinsesser – og det er der en særlig grund til.
Det er lidt bizart at tænke på: Vi har set den danske havfrue blive forvandlet til en syngende Disney-prinsesse med en krabbe som sidekick, og H.C. Andersen har i det hele taget lagt ryg til lidt af hvert hos “House of Mouse”.
Men har du nogensinde set en animationsfilm fra Disney om Pippi Langstrømpe eller Brødrene Løvehjerte? Svaret er et rungende nej, og det er faktisk ikke, fordi amerikanerne ikke har prøvet.
Det skyldes derimod en benhård svensk dame ved navn Astrid Lindgren, der absolut ikke gav en tøddel for det der i populærkultur har fået det knap-så-smigrende navn “disneyficering”.
Astrid Lindgren var ekstremt værnesyg over for sine figurer, og hun var mildest talt skeptisk over for den amerikanske måde at lave børnefilm på. Hvor Disney elsker at smøre et tykt lag sukkerglasur ud over alt og sørge for, at alle lever lykkeligt til deres dages ende, så insisterede Lindgren på, at børn godt kunne tåle at møde virkeligheden.
Hun ville have mørket, ensomheden og de beskidte negle med i sine historier, og hun frygtede, at Disney ville forvandle hendes vilde unger til pæne musicalsangere med talende dyr som venner.
Selv de største mestre fik nej
Det var faktisk ikke kun Disney, der rendte panden mod den svenske mur i Stockholm. Selv den japanske tegnefilmslegende Hayao Miyazaki – manden bag film som Spirited Away – måtte rejse slukøret hjem fra Sverige i 70’erne efter at have forsøgt at få fingrene i Pippi.
Astrid Lindgren havde nemlig haft en rigtig dårlig oplevelse med en filmatisering helt tilbage i 1949, og siden da besluttede hun, at ingen skulle røre hendes livsværk, medmindre hun selv sad med ved skrivemaskinen og godkendte hver eneste replik.
Miyazaki – og sønnen Goro – ville dog i sidste ende få rettighederne til en af Lindgrens fortællinger. og I 2014 kunne Studio Ghibli debutere Ronja, The Robber’s Daughter, baseret på fortællingen om Ronja Røverdatter.
Jonatan og Tvebak holder vagt
I dag sidder hendes efterkommere stadig på rettighederne gennem selskabet Astrid Lindgren Aktiebolag, og de følger forfatterens linje ret benhårdt. Disney har det med at ville eje alt med hud og hår (som der blandt andet var tilfældet med A. A. Milnes bøger om Peter Plys indtil år 2022), så de kan styre både film, legetøj og forlystelsesparker, men det kommer simpelthen ikke til at ske med de svenske klassikere.
Familien vil hellere lave mindre, skandinaviske produktioner, der respekterer bøgernes sjæl, end at se Emil fra Lønneberga blive forvandlet til en flad tegneseriefigur i en Disney-parade ved siden af Anders And.
Man kan vel sige, at Pippi stadig er den ultimative oprører, her hvor vi tager hul på 2026. Hun har ikke bare vundet over de voksne i bøgerne, hun har også formået at holde verdens største underholdningsgigant ude i kulden i årtier.
De få gange, hvor amerikanske selskaber rent faktisk har fået lov til at prøve kræfter med Pippi – som Columbia Pictures i 1988 – endte det præcis så skidt, som Lindgren havde frygtet. Det bekræftede bare familien i, at forfatterens mavefornemmelse var helt rigtig: Nogle historier har det bare bedst uden for meget Hollywood-glimmer.
