Den nye “The Lion King” får en opfølger – både forhistorie og fortsættelse.
Sidste sommer solgte den biografbilletter for 1,657 milliarder dollars. Nu annoncerer Disney en fortsættelse til “Løvernes konge“.
Det bliver dog ikke Jon Favreau, der igen skal instruere, men derimod “Moonlight”-instruktør Barry Jenkins.
Manuskriptforfatter Jeff Nathanson er dog genganger til “Løvernes konge 2”, der både vil se tilbage og frem i stil med “The Godfather: Part II”, erfarer Deadline.
Således vil man i “Løvernes konge 2” både få Mufasas oprindelseshistorie samt fortsætte historien fra 2019-filmen.
Disney vil fortsætte med at benytte den fotorealistiske animationsstil fra “The Lion King”, som fik den Oscar-nomineret for bedste effekter.
Læs også ‘Kinesisk kritik af Ron Howard: Har intet lært af “Mulan”‘.
Barry Jenkins’ kæreste – instruktør Lulu Wang – kommenterer nyheden med nedenstående video-tweet.
Wang kritiserede senest Disney for ikke at respektere kinesisk kultur med “Mulan”.
— Lulu Wang (@thumbelulu) September 29, 2020