Marvel og Disney har ingen tidshorisont for genoptagelsen af produktionen på de største film.
Færdige eller næsten færdige film som “Black Widow” og “Eternals” er allerede blevet udskudt, fordi biograferne er blevet lukket under coronakrisen.
Men også aktive produktioner er blevet lukket ned, hvilket kan blive et meget større problem for Disney og Marvel Studios, hvis ikke snart man igen kan begynde at optage scener.
Under gårsdagens earnings call blev Disney-chef Bob Chapek spurgt ind til netop denne problematik:
”Vi har ingen idé om, hvornår vi kan gøre det, men vi vil være meget ansvarlige i forhold til masker,” siger Bob Chapek.
Dermed er der aktuelt ingen tidshorisont for, hvornår MCU-produktioner som “Shang-Chi” eller “Spider-Man 3” kan genoptages eller gå i gang – det samme gælder Disney Plus-serier som “The Falcon and the Winter Soldier” og “Loki”.
MCU-serien “The Falcon and the Winter Soldier” er premieresat til august, hvilket mere og mere ligner en umulig opgave – der er tre-fire uger tilbage af optagelserne.
Men “The Falcon and the Winter Soldier” er langt fra den eneste MCU-produktion, der risikere at blive yderligere udsat.
Senest har Blumhouse-producent Jason Blum forudsagt, at film i Marvel-størrelsen må vente med at genoptage optagelserne til 2021.
Læs også ‘Hollywood-producent med frygtelig forudsigelse for Marvel‘.
Således har flere lande begyndt at udarbejde restriktioner for produktioner, når de skal genoptage optagelserne.
Her anbefales maksimalt 50 personer på optagelserne og ingen scener med mange mennesker – nærmest en umulighed for en MCU-produktion.
#1 Gorman 4 år siden
#2 Morten Vejlgaard Just 4 år siden
#3 Gorman 4 år siden