“The New Mutants” er blevet lagt ud som PVOD-forudbestilling på Amazon – nu er den fjernet igen.
Fox-filmen “X-Men: The New Mutants” er blevet udskudt igen og igen og igen. Først på grund af reshoots, så på grund af Disneys overtagelse – senest på grund af coronakrisen.
Nu tyder det på, at Disney giver op, dropper biografpremieren og sender “The New Mutants” direkte på ‘Premium Video On Demand’.
Således er det blevet bemærket, at Amazon har taget imod forudbestillinger i USA og Storbritannien på at leje “The New Mutants” for 25,99 dollars – 177,25 kroner.
Siden har Amazon fjernet muligheden for forudbestilling igen. En fejl? Måske. Eller måske gør Disney klar til at sende Josh Boones uheldige “X-Men”-spinoff ud direkte på PVOD?
Hvorfor PVOD og ikke bare direkte på Disney Plus? Fordi Disney ikke ejer SVOD-rettighederne til “The New Mutants” – læs om det her.
Senere i dag afholder Disney et såkaldt ‘earnings call’, hvor der meget vel kan komme en officiel udmelding om “The New Mutants”.
Filmz har henvendt sig til Disney i Danmark med spørgsmål i sagen, men de er ikke vendt tilbage med en kommentar.
“The New Mutants” er af danske biografkilder tidligere blevet nævnt som en oplagt film til at genåbne biograferne, da det er forventningen, at det er den unge målgruppe, som tidligst igen ønsker at besøge biografen.
#1 Johnny42 4 år siden