Det er ikke lang tid siden, at Disney fik ny præsident i form af Alan Horn, og nu er firmaet klar med endnu en stor nyhed – de har nemlig købt George Lucas’ Lucasfilm og planlægger at udsende en ny “Star Wars”-film i 2015.

Se også: Producer opdaterer omkring live-action “Star Wars”-serie.

Handlen skulle være gået igennem med en pris på lidt over fire milliarder dollars for Lucasfilm, hvilket var det samme beløb, de købte Marvel for tilbage i 2009.

Planen er, at Lucasfilms’ medejer Kathleen Kennedy vil stå i spidsen for selskabet fremover, da George Lucas med salget takker af som direktør.

Den største nyhed er dog, at Kennedy vil agere producer på den kommende “Star Wars Episode VII” samt fremtidige film indenfor universet, mens Lucas i denne omgang blot vil være tilknyttet i rollen som kreativ konsulent, da, han mener, det er tid til at videregive franchisen til en ny generation.

”I de sidste 35 år har en af ​​mine største fornøjelser været at se ‘Star Wars’ gå fra den ene generation til den næste. Det er nu blevet tid for mig til at videregive ‘Star Wars’ til en ny generation af filmskabere. Jeg har altid ment, at ‘Star Wars’ kunne leve videre, efter jeg var væk, og jeg mener, det er vigtigt at etablere overgangen i min levetid,” udtaler Lucas i en pressemeddelelse.

Udover en annoncering vides der endnu intet om den kommende film, der hverken har instruktør, skuespillere eller en manuskriptforfatter tilknyttet.

Ser du frem til mere “Star Wars”, eller burde franchisen ikke fortsætte med flere live-action-tilføjelser? Tryk på ‘kommentarer’ og giv din mening til kende!



Vis kommentarer (118)
Gravatar

#11 lassep 12 år siden

Riqon (5) skrev:
Ej hvor pudsigt. Jeg sad i går og kiggede på bogen "Heir to the Empire" og tænkte ved mig selv, at det var nu alligevel ærgerligt, der ikke blev lavet flere (gode) Star Wars film ... og nu læser jeg så det her! :D

Kunne godt tænke mig at se Heir to the Empire som film. Det er en historie som er 100 gange bedre end i den nye trilogi.
Gravatar

#12 Foxxander 12 år siden

Det er for vild en nyhed. Med de rette folk bag produktionen kan det her godt gå hen at blive rigtig, rigtig stort. Let the speculation begin!
Gravatar

#13 Riqon 12 år siden

#11 -

Ok, spændende - jeg overvejede nemlig at købe den på Audible. (Det blev "Enders Game" i stedet, i hvert fald for nu.)
The only way to beat a troll is to not play their game.
Gravatar

#14 MMB 12 år siden

Kruse (9) skrev:
Hvis det betyder at der er større chance for at de udgiver de originale biografudgaver på BD, så kunne det være fantastisk, og hvis det betyder nye Star Wars uden Lucas med den fulde kreative kontrol, så vil det sådan set være fint med mig. Som #4 siger, så kan de vel næppe ødelægge de gamle film mere, og nye Star Wars-film kan sådan set også kun overraske positivt.


Kald mig bare 004
Gravatar

#15 DEACAN 12 år siden

Første tanke der slog mig: Det er sku da ikke 1.April endnu ?

Anden tanke: Det kan sku godt blive mega fedt...... eller noget rigtig rigtig gylle, men som stor rum/sci-fi fan håber jeg på det bedste :-)
Gravatar

#16 Riqon 12 år siden

#10 -

Jeg tror desværre, Carrie Fisher er lidt for præget af sin sygdom til at gentage sin rolle som Leia. Men jeg overlever også, hvis de finder et nyt hold skuespillere. (Den sværeste at erstatte bliver dog nok Harrison Ford... lidt lettere med Chewbacca.)
The only way to beat a troll is to not play their game.
Gravatar

#17 Twister 12 år siden

Kruse (9) skrev:
hvis det betyder nye Star Wars uden Lucas med den fulde kreative kontrol, så vil det sådan set være fint med mig. Som #4 siger, så kan de vel næppe ødelægge de gamle film mere, og nye Star Wars-film kan sådan set også kun overraske positivt.


Jeg forholder mig noget skeptisk til det indtil videre tror jeg. Der er mange måder hvorpå Star Wars-rygte om omdømme kan ødelægges. Selvfølgelig vil det være rigtig skønt hvis Disney kan stå for nogle fantastiske nye film (det vil jeg da helt sikkert elske). Men det var nu engang Lucas der udtænke og skrev disse geniale historier og nærmest ene mand formåede at indarbejde det til et så gennemtænkt univers der trækker på religion, mytologi og kulturreferencer i stor stil og skjuler det bag blændende underholdning. Lucas har dermed også den klart bedste føling med materialet. Men nu er han jo også Creative Consultant kan jeg se, hvilket er et ret klogt valg synes jeg. Håber han stadig har ret til at skulle godkende plot-lines og lignende ting før de bliver canon til star wars universet.

Men hvis Disney kan føre den enorme arv videre på en god måde vil det da være fantastisk, selvfølgelig. Og der er jo selvfølgelig også lavet eminente star wars historier hvor Lucas sikkert ikke har haft enorm indflydelse før (f.eks. KOTOR I og II). Så måske kan det føre til noget rigtig godt i sidste ende :) man kan jo kun håbe.
“I should say that I was a visual person. I experience with my eyes and never, or rarely, with my ears...to my constant regret.” - Fritz Lang
Gravatar

#18 Slettet Bruger [2237482855] 12 år siden

Riqon (13) skrev:
#11 -

Ok, spændende - jeg overvejede nemlig at købe den på Audible. (Det blev "Enders Game" i stedet, i hvert fald for nu.)


Det er en fantastisk bog. :)
Gravatar

#19 Simm 12 år siden

"Kennedy will serve as executive producer on new Star Wars feature films, with the franchise's creator and Lucasfilm founder George Lucas serving as creative consultant. " (fra kilden)
Gravatar

#20 Richard Burton 12 år siden

Sjov titel! Lucas har ikke været kreativ i snart 30 år.

First act: Reboot episode 1-3!

Brad Bird!
Jeg glemmer aldrig smagen af Werners ægte!

Skriv ny kommentar: