Det er ikke lang tid siden, at Disney fik ny præsident i form af Alan Horn, og nu er firmaet klar med endnu en stor nyhed – de har nemlig købt George Lucas’ Lucasfilm og planlægger at udsende en ny “Star Wars”-film i 2015.

Se også: Producer opdaterer omkring live-action “Star Wars”-serie.

Handlen skulle være gået igennem med en pris på lidt over fire milliarder dollars for Lucasfilm, hvilket var det samme beløb, de købte Marvel for tilbage i 2009.

Planen er, at Lucasfilms’ medejer Kathleen Kennedy vil stå i spidsen for selskabet fremover, da George Lucas med salget takker af som direktør.

Den største nyhed er dog, at Kennedy vil agere producer på den kommende “Star Wars Episode VII” samt fremtidige film indenfor universet, mens Lucas i denne omgang blot vil være tilknyttet i rollen som kreativ konsulent, da, han mener, det er tid til at videregive franchisen til en ny generation.

”I de sidste 35 år har en af ​​mine største fornøjelser været at se ‘Star Wars’ gå fra den ene generation til den næste. Det er nu blevet tid for mig til at videregive ‘Star Wars’ til en ny generation af filmskabere. Jeg har altid ment, at ‘Star Wars’ kunne leve videre, efter jeg var væk, og jeg mener, det er vigtigt at etablere overgangen i min levetid,” udtaler Lucas i en pressemeddelelse.

Udover en annoncering vides der endnu intet om den kommende film, der hverken har instruktør, skuespillere eller en manuskriptforfatter tilknyttet.

Ser du frem til mere “Star Wars”, eller burde franchisen ikke fortsætte med flere live-action-tilføjelser? Tryk på ‘kommentarer’ og giv din mening til kende!



Vis kommentarer (118)
Gravatar

#1 loki 12 år siden

Damn.
www.peakoil.dk
Gravatar

#2 Slettet Bruger [2237482855] 12 år siden

Som jeg skrev i en anden tråd:

Eftersom Lucas har brugt de sidste 15 år på at kulsejle Star Wars, kan det da kun være positivt. :)

Men fuck Episode 7, giv mig i stedet biografudgaverne af den originale trilogi på BD, så er jeg glad og så kan de ellers gøre hvad de har lyst. :)


Sandt at sige, er det sgu ligefør jeg bliver en smule berørt af det.

Uanset hvor meget shit jeg har givet Lucas i rigtigt mange år, havde jeg aldrig nogensinde forestillet mig, at han ville sælge "kronjuvelerne" og, trods alt, har manden jo givet mig nogle af de bedste minder fra min barndom.

Jeg håber at det betyder, at vi ser den virkelige kreative del af ham igen, film som fx. THX 1138 eller mindre projekter, nu da han har penge til at lave 300 af den slags film om året, resten af sit liv. :)
Gravatar

#3 Stilund 12 år siden

HURRA!!
Gravatar

#4 MMB 12 år siden

Jeg er frisk! Den oprindelige trilogi er alligevel voldtaget med den nye trilogi, så en 7'er kan kun overraske positivt og vil alligevel ikke ødelægge mit billede af de oprindelige. :)
Gravatar

#5 Riqon 12 år siden

Ej hvor pudsigt. Jeg sad i går og kiggede på bogen "Heir to the Empire" og tænkte ved mig selv, at det var nu alligevel ærgerligt, der ikke blev lavet flere (gode) Star Wars film ... og nu læser jeg så det her! :D
The only way to beat a troll is to not play their game.
Gravatar

#6 Moog 12 år siden

Det havde jeg alligevel ikke regnet med!
Gravatar

#7 Geekalot 12 år siden

så jeg ikke lige komme :) men som #2 siger kan være han får tid til at lave noget andet :)
Gravatar

#8 Twister 12 år siden

Tillader mig lige at lave en lille re-post :)

Ligesom Utyske kan jeg heller ikke lade vær med at føle en form for sørgmodighed ved denne nyhed. Ikke fordi at jeg har noget specielt imod Disney for det er slet ikke det der trykker mig (buisness er jo buisness, sådan er det jo). Det er mere det at jeg har enorm stor respekt for hvor Lucas er havnet idag ift. hvordan han startede. Han er eksemplet på en filmmaker der gjorde det som alle troede var mere eller mindre umuligt. At løsrive sig (næsten) totalt fra Hollywood-systemet og have komplet magt over egne værker. Det tager jeg hatten af for. Og med Star wars har han skabt et fantastisk værk(er).

Havde heller ikke set det her komme overhovedet. Det er jo en total game changer for hele film-industrien det her. Disney var gigantiske i forvejen, men havde aldrig troet af Lucas ville sælge Star Wars rettighederne, da han jo nærmest har brugt hele sin karriere på at kunne blive fuldstændig uafhængig og sidde med alt magt selv. Vildeste filmnyhed i meget meget lang tid. Disney er jo fuldstændig ustoppelige.

Men Lucas bliver creative consultant på de kommende film kan jeg se. Jeg håber at han stadig har ret meget magt over filmenes retning. På trods af en del valg jeg ikke bryder mig om i den nye triologi, så har Lucas som ingen anden sans for at skrive episke historier fyldt med dyb mytologi og fantastisk underholdning. Og Star Wars er jo hans mesterværk.
“I should say that I was a visual person. I experience with my eyes and never, or rarely, with my ears...to my constant regret.” - Fritz Lang
Gravatar

#9 Kruse 12 år siden

Hvis det betyder at der er større chance for at de udgiver de originale biografudgaver på BD, så kunne det være fantastisk, og hvis det betyder nye Star Wars uden Lucas med den fulde kreative kontrol, så vil det sådan set være fint med mig. Som #4 siger, så kan de vel næppe ødelægge de gamle film mere, og nye Star Wars-film kan sådan set også kun overraske positivt.
"Dave, this conversation can serve no purpose anymore. Goodbye."
Gravatar

#10 Slettet Bruger [2237482855] 12 år siden

Jeg kan faktisk godt se en Episode 7, der foregår 30 år efter den originale trilogi med Luke, Leia, Han, Lando osv. spillet af de originale skuespillere.

Skriv ny kommentar: