Det er ikke lang tid siden, at Disney fik ny præsident i form af Alan Horn, og nu er firmaet klar med endnu en stor nyhed – de har nemlig købt George Lucas’ Lucasfilm og planlægger at udsende en ny “Star Wars”-film i 2015.
Se også: Producer opdaterer omkring live-action “Star Wars”-serie.
Handlen skulle være gået igennem med en pris på lidt over fire milliarder dollars for Lucasfilm, hvilket var det samme beløb, de købte Marvel for tilbage i 2009.
Planen er, at Lucasfilms’ medejer Kathleen Kennedy vil stå i spidsen for selskabet fremover, da George Lucas med salget takker af som direktør.
Den største nyhed er dog, at Kennedy vil agere producer på den kommende “Star Wars Episode VII” samt fremtidige film indenfor universet, mens Lucas i denne omgang blot vil være tilknyttet i rollen som kreativ konsulent, da, han mener, det er tid til at videregive franchisen til en ny generation.
”I de sidste 35 år har en af mine største fornøjelser været at se ‘Star Wars’ gå fra den ene generation til den næste. Det er nu blevet tid for mig til at videregive ‘Star Wars’ til en ny generation af filmskabere. Jeg har altid ment, at ‘Star Wars’ kunne leve videre, efter jeg var væk, og jeg mener, det er vigtigt at etablere overgangen i min levetid,” udtaler Lucas i en pressemeddelelse.
Udover en annoncering vides der endnu intet om den kommende film, der hverken har instruktør, skuespillere eller en manuskriptforfatter tilknyttet.
Ser du frem til mere “Star Wars”, eller burde franchisen ikke fortsætte med flere live-action-tilføjelser? Tryk på ‘kommentarer’ og giv din mening til kende!
#41 De4_Kia 12 år siden
#42 Ambus 12 år siden
#43 Neranders 12 år siden
Jeg er selv meget glad for Tron Legacy. :)
"That's rough, buddy."
#44 MMB 12 år siden
Interessant! Mange tak. :)
#45 Slettet Bruger [2237482855] 12 år siden
Marvel-filmene, er mit bud. Eftersom Marvel ikke har erfaring med at lave film før Disney overtog, er den logiske følgeslutning vel, at en stor del af fortjenesten går til Disneys filmafdeling, mens Marvel selvfølgelig også har været grundigt indblandet, så kvaliteten lever op til tegneserierne.
Både Iron Man og Avengers har fået overvejende gode anmeldelser fra det amerikanske anmelderkorps.
#46 dr-agony 12 år siden
#47 Twister 12 år siden
Det tvivler jeg på. Shia har udtalt at han ikke er meget for at deltage i flere store hollywood produktioner skulle jeg mene.
#48 MMB 12 år siden
Den har jeg ikke selv fået set (endnu), så det tør jeg ikke udtale mig om. :) Men anmeldelserne er middelmådige, kan jeg se.
Den er købt! Begge er i hvert fald også i absolut top blandt tegneseriefilmatiseringer, så det er jo ganske fint. :)
#49 Neranders 12 år siden
Filmens visuelle og auditive udtryk finder jeg stor nydelse i, og skuespillet hæver den ellers forudsigelige historie op til et godt underholdende plan. Jeg synes i hvert tilfælde den er et kig værd. :)
"That's rough, buddy."
#50 Slettet Bruger [4188384003] 12 år siden
En stor sum penge kan gøre meget for en persons meninger.