Disney’s CEO, Bob Iger, leverede sit første indtjeningsopkald til investorer i går, og i den forbindelse løftede han sløret for, hvad vi kan forvente på animationsfronten.

Bob Iger tiltrådte i november 2022 igen stillingen som CEO for the Walt Disney Company, og han har store planer for koncernen.  Ifølge The Hollywood Reporter er en større omstrukturering i gang, og det betyder også, at det fremtidige filmudbud bliver anderledes end først forventet. På et indtjeningsopkald i går gav Iger udtryk for, at han ville henlægge den nuværende strategi, som inkluderer spillefilm med nye Disney-universer, og i stedet fokusere på uovertrufne brands, som er velkendte i offentligheden. Af specifikke brands nævnte han “Frost”, “Zootopia” og “Toy Story”, som kommer til at få flere installationer i fremtiden.

Hvorfor disse tre universer er fremhævet, skyldes blandt andet salgstallene. “Zootopia”, “Frost”, “Frost 2” og “Tog Story 4” er alle eksempler på spillefilm, som opnåede en box office-indtjening på over 1 milliard dollars hver.Vi kan derfor sige, at Disney lægger en strategi med fokus på velkendte universer, der allerede har vist sit værd i billetlugen.

Læs mere her: “Disney genansættes Bob Iger som administrerende direktør”

Fokuseringen på kendte universer kan ses som en modreaktion på de seneste års undervældende indtjeninger på nye Disney-udgivelser. Disney Animations “En Forunderlig Verden” er et eksempel på spillefilm, som var et forsøg på at begynde en ny æra for Disney, men ikke var kommercielle succeser. Den retning bliver foreløbigt sat på bero for at gøre plads til gamle kendinge. Det bliver derfor et gensyn med Woody, Buzz Lightyear, Judy Hopps, Anna, Elsa og mange andre karakterer.



Vis kommentarer (0)

Skriv ny kommentar: