Den amerikanske instruktør (”Edge of Tomorrow”) er – ligesom mange andre for tiden – blevet ramt af en ordentlig omgang fodboldfeber.

Se også: Anchorman vil bide alle til VM i fodbold

Instruktøren skal nemlig stå bag kameraet på genindspilningen af den klassiske fodboldfilm ”Victory”, der udkom tilbage i 1981 og havde Michael Caine, Sylvester Stallone og Pelé på grønsværen.

Filmen foregår under 2. verdenskrig, hvor allierede krigsfanger forbereder sig til en fodboldkamp imod det tyske nationalhold, der skal spilles i det Nazi-besatte Paris. Hvad holdene dog ikke ved er, at den franske modstandsbevægelse og en gruppe britiske officerer planlægger at befri de allierede fanger.

Gavin O’Connor, der nok bedst er kendt for at have instrueret sportsfilmene ”Miracle” og ”Warrior” skal skrive filmens manuskript.

Der er endnu ingen skuespillere knyttet til “Victory”, og det vides heller ikke endnu, hvornår optagelserne går i gang.

FACEBOOK: Bliv ven med Filmz.



Vis kommentarer (1)
Gravatar

#1 Driver 10 år siden

Man kunne ikke have valgt et bedre navn end Gavin O'Connor til at skrive manuskriptet til en sportsfilm. Allerede der steg mine forventninger og forhåbninger markant.
“Of course, it’s a friendly call. Listen, if it wasn’t friendly, you probably wouldn’t have even got it.”

Skriv ny kommentar: