Ikke alle ser frem til det kommende “Fast & Furious”-spinoff med fokus på Dwayne Johnsons karakter, Hobbs. “Fast”-kollegaen Tyrese Gibson er på ingen måde begejstret ved The Rocks solokørsel. Nu svarer Johnson igen.
Se også: ”Fast & Furious”-stjerne raser over spinoff: Det handler ikke om solokørsel
Tyrese Gibson har flere gange bedt The Rock om at ringe til ham og tale om situationen. Men det gider Dwayne Johnson ikke – han melder i stedet direkte ud på sin egen Instagram med en indirekte sviner til Gibson:
”Tak til Universal Studios for at være enormt gode partnere, som ser det store billede og for at præsentere spinoff-idéen til mig for flere år siden,” skriver Johnson.
Men de spydige bemærkninger stopper ikke her. For hvis Tyrese Gibson eller andre ikke bryder sig om Hobbs-idéen, så får de med The Rock at bestille:
”Lad os have det sjovt og for at citere Hobbs the boss: ‘If you don’t like it, we’re happy to beat that ass like a Cherokee drum.”
“Fast & Furious”-spinoff-filmen får premiere d. 26. juli i 2019.