Den britiske instruktør Edgar Wright havde siden 2006 planlagt en filmatisering af Marvels ”Ant-Man”. Men i slutningen af maj måned valgte Wright og Marvel at gå hver til sit, og filmstudiet fandt en ny instruktør til superheltefilmen.

Se også: Officielt: Marvel annoncerer instruktør og forfatter til “Ant-Man”.

Det betød også, at Edgar Wright stod uden et projekt. Det problem ser han dog ud til at have løst nu. Ifølge hjemmesiden Deadline.com ligger han lige nu i forhandlinger med Working Titles om at instruere “Baby Driver”, som han selv har skrevet manuskriptet til.

Edgar Wright har tidligere beskrevet filmen som værende en vild fortolkning af en action-thriller, der foregår i USA. Hvad “Baby Driver” mere præcist handler om, er endnu uvist.

FACEBOOK: Bliv ven med Filmz.



Vis kommentarer (0)

Skriv ny kommentar: