Det var det mest skandale-ramte show i den 89-årige Oscar-historie. Alligevel gentager Jimmy Kimmel rollen som vært, når Oscar-akademiet i 2018 inviterer til 90-års fødselsdag.
Se også: Efter bommert: Nu siger Akademiet undskyld og fyrer Oscar-ansvarlige
Det er The Hollywood Reporter, der skriver, at talkshow-værten Kimmel får en ny chance næste år sammen med det øvrige producent-hold på showet fra i år.
2017-showet vil ellers gå over i historien som det show, hvor den forkerte vinder af årets bedste film blev udråbt.
To kuverter var blevet byttet om, så “La La Land” i første omgang blev kaldt på scenen som vinder af den største Oscar-pris. Inde i den tredje vinder-tale blev fejlen dog opdaget – “Moonlight” var den korrekte vinder.
Og det var ikke den eneste bommert ved årets show. En levende producent blev under minde-seancen for døde filmfolk erklæret død i stedet for en anden.
Dog var der konsensus om, at Jimmy Kimmel gjorde det godt og sjovt som vært, hvilket altså betyder, at han får genvalg, når Oscar inviterer til prisfest d. 4. marts.
#1 Zorgo12 7 år siden
Artiklen og overskriften får det til at lyde som om det var Jimmy Kimmels skyld at showet var en skandale. Overstående tekst viser imidlertid at det ikke var hans skyld, han gjorde et godt arbejde.
Hvorfor ikke skrive en artikel der fokuserer på Jimmy Kimmel og som en sidenote fortæller om skandalerne ved showet? Hvorfor lave en "omvendt artikel" hvor man beskriver noget andet end det man gerne vil fortælle om?
Det virker lidt som at beskylde en skuespiller for en elendig film blot for at fortælle at vedkommende faktisk vandt en oscar for den rolle og nu er nomineret til en ny Oscar.
#2 Morten Vejlgaard Just 7 år siden
Der står intet om - som du skriver - at det var Kimmels skyld. Tværtimod.
Alligevel var showet en katastrofe for Akademiet, hvorfor det er lidt overraskende (og modigt), at Kimmel får genvalg, da han vil minde seerne om 2017-showet.
Personligt glæder jeg mig dog til hans åbning i 2018, hvor han helt sikkert kommer til at gøre grin med netop dét, som 2017-showet bliver husket for: Skandalen.
#3 quin 7 år siden
#4 Morten Vejlgaard Just 7 år siden
#5 Nagash 7 år siden
Han gjorde det jo rent faktisk skide godt. Så at skrive han får "en chance til" er jo komplet latterlig.
Morten, du er virkelig ved at gøre din side til grin efterhånden. Jeg har ellers været ekstrem aktiv herinde i mange år, kun overgået af Geekalot, men den dalende kvalitet af artikler og at siden nu skal sovses ind i reklamer, der får min stakkels bærbar til at hakke og larme (trods det er en 4. generation i5), gør at jeg stort set ikke kommer herinde mere.
#6 Slettet Bruger [131885195] 7 år siden
#7 Morten Vejlgaard Just 7 år siden
OT: Mht. annoncer så har de været her i mange, mange år. Er enkelte særligt irriterende, så er du som bekendt altid velkommen til at skrive direkte, hvor der oftest så bliver aktivt handlet på det.
#8 Nagash 7 år siden
Og jeg adresserede dine reklamers ekstreme recoursebrug allerede da vi debatterende det i tråden om lige netop påtvungne reklamer. Det blev fejet af banen med, at du enten ikke kunne genkende det, eller at det ikke var et problem når du tjekkede det. Jeg har derfor valgt at acceptere at du ikke rigtig vil tage kritikken til dig og vælger så derfor ikke at bruge din side så meget mere. Ærgerligt, for jeg har ellers været rigtig glad bruger i mange år.
#9 Mejse 7 år siden
#10 Morten Vejlgaard Just 7 år siden
Som en sidste bemærkning til annoncer i denne tråd - vi kan sagtens diskutere det videre i en separat tråd - så har vi helt konkret anvendt indtægten fra blokeringen af adblock (flere betaler) til at fjerne et udvalg af irriterende annoncer, som der kom berettiget kritik af. Det er en bedre og mere solidarisk model, end at få skal se mange annoncer, imens adblock-flertallet ikke bidrager. Som sagt er antallet af annoncer blevet reduceret markant siden blokeringen af adblock, hvilket, jeg synes, er positivt.