Warner Bros. flytter “Wonder Woman 1984” ind i julesæsonen.
Den skulle have haft premiere om tre uger og dermed blive den næste storfilm efter “Tenet” i de pressede biografer.
Nu meddeler Warner Bros. imidlertid, at “Wonder Woman 1984” igen bliver udskudt.
Det er der flere årsager til. Dels har “Tenet” ikke åbnet så stærkt i USA, som det var håbet, hvilket har fået analytikere til at advare mod at udsende flere storfilm i det nuværende biograf-marked.
Samtidig venter Warner Bros. endnu på markeder som New York og Los Angeles, der stadig er tvunget til at holde lukket på grund af situationen med covid-19.
Disse biograf-områder åbner tidligst i slutningen af måneden, hvor Warner ikke vil lade “Tenet” og “Wonder Woman 1984” konkurrere imod hinanden.
Positivt nyt er dog, at Warner Bros. i første omgang ikke også flytter “Dune”, der ligeledes har premiere i december – ugen før den nye dato for “Wonder Woman 1984”.
Den næste storfilm planlagt til en biografpremiere bliver nu i stedet “Black Widow”, der åbner i slutningen af oktober, hvis altså Disney holder fast.
Præsterer “Mulan” godt som PVOD på Disney Plus, så kan det vise sig at være en attraktiv mulighed for Marvel Studios i stedet for at udsende en stor MCU-film ud i et marked, der ikke er helt åbent eller fri for restriktioner.
Læs også ‘Box Office-analytiker: Tåbeligt med premiere til “Wonder Woman 1984”‘.
“Wonder Woman 1984” får biografpremiere den 25. december.
#1 Johnny42 4 år siden
#2 thomas040 4 år siden
Baseret på at det kommer til at tage 2 år at få alle vaccineret, så tror jeg ikke vi kommer til at se store biograffilm før efter 2022. På det tidspunkt bliver det nok en rimelig vild oplevelse at kunne se en film med et publikum igen.
#3 filmz-Den Lyserøde Panda 4 år siden
#4 Tasuef 4 år siden
Jeg tror de kommer før. Dog muligvis på streaming i stedet for biografen.
Dette fordi at der er flere og flere film der ligger færdige og venter. Så enten når nogle af filmene at blive meget gamle eller også kommer der rigtig mange film på en gang når markedet åbner igen. Det er jo heller ikke holdbart.