Filmz udlodder 3 x Blu-ray og 3 x dvd med “Sherlock Holmes”, der har Robert Downey Jr. og Jude Law i hovedrollerne.
Denne eksklusive konkurrence er dog kun åben for fans af Filmz på Facebook. Hvis du ikke allerede er det, kan du straks blive fan ved at gå direkte til Filmz’ Facebook-side – og derefter klikke på knappen “Synes godt om” (eller “Like”, hvis du bruger Facebook på engelsk) øverst på siden.
Klik her for at gå til Filmz’ Facebook-side.
Du kan også klikke ind på konkurrencen her og læse mere.
Deltag også i ugens andre nye konkurrencer – der er åbne for alle. Her kan du vinde filmene “Æslet og kampen mod Halvmåneridderen”, “Amelia” og “Simon & Malou” på dvd.
Klik her, og deltag i ugens nye konkurrencer.
#41 filmz-Utyske 14 år siden
Jeg har skam læst masser af artikler om de problemer Facebook har og har haft i forhold til dansk lovgivning og som jeg skrev i mit tidligere indlæg, det er fint nok at være skeptisk, men prøv nu lige at sætte det i forhold til den verden du lever i.
Historien om Ditte Okman er vel dårligt noget man kan tørre af på Facebook - hvis man er en offentlig person, vil ALT hvad man foretager sig, uanset hvor man gør det, være noget der kan tages op af pressen og den menneskelige dumhed kan man ikke sikre sig imod.
Før Facebook eksisterede var der også offentlige personer der dummede sig i andre sammenhæng, der var medarbejdere der gik i Brugsen og handlede, selvom de havde meldt sig syge o.s.v. o.s.v.
Det er måske bare mig der er lidt underlig her, men jeg synes at kameraovervågning, terrorpakker, bøllepakker, DNA-registre o.s.v., samt potentialet for at misbruge disse systemer, som Staten introducerer, er en smule mere bekymrende, end at jeg udsættes for en bannerreklame for Nutella, fordi jeg er fan af Nutella på Facebook (et tænkt eksempel) og at Facebook kan sælge min adresse til en eller anden - den adresse som en eller anden også kan finde ved at kontakte folkeregistret eller kigge i en telefonbog.
#42 filmz-Claudius 14 år siden
Ikke desto mindre skrev du, at Facebook fulgte dansk lovgivning. Det er ikke sandt.
Og historien om Ditte Okman viste jo netop, at det du skriver på Facebook ikke blot er forbeholdt dig selv og dine venner.
Men bevares, hvis du helt og holdent vil ignorere forbehold fra EU og et seriøst nyhedsmagasin som Newsweek, så er det da selvfølgelig helt din egen sag. Det er bare ikke fair at antyde, at andre folk er virkelighedsfjerne konspirationsfanatikere iført sølvpapirhatte, bare fordi de tillader sig at være mere skeptiske overfor udviklingen og det potentielle misbrug end dig.
Fakta er, at ingen af har nogen som helst kontrol eller viden om, hvad Facebook og lignende vælger at bruge de ting til, som ryger op på Facebook. Ja, du kan slette din profil, men det betyder ikke, at Facebook har glemt noget. Alle billeder du lægger op kan reelt bruges af Facebook til hvad de end har lyst til. Hvis du har det fint med det, så er det jo godt for dig. Men undlad lige at stigmatisere alle andre, der mener noget andet. Jeg kunne såmænd sagtens finde masser af andre eksempler på Facebooks problemer med respekt for folks privatliv. Det er trods alt Zuckerberg, der har sagt, "privacy is dead", og ikke alle andre.
#43 filmz-Utyske 14 år siden
Nej, jeg skrev at de skal overholde dansk lovgivning - der er så en masse mennesker der arbejder på at få dem til det, inkl. EU. Men faktum er jo at ens profil bliver slettet helt, når man vælger den løsning og det er da et par år siden at Facebook ændrede det.
Ditte Okman havde en bunke journalister som "venner" på sin Facebook-profil, så selvfølgelig er det ikke kun for hende og hendes venner, når hun selv inviterer pressen til at følge sit privatliv - det er jo kun hendes egen idioti der har sat hende i den situation. Hvis jeg vil holde noget mellem mine venner og jeg, så maler jeg jo heller ikke et stort banner og hænger det udover min altan, så alle i nabolaget kan se det. :)
Folk vælger jo selv hvor meget information de vil dele på Facebook og alle andre steder de opholder sig på nettet - det er jo ikke sådan at Facebook på magisk vis indtaster adresse, skole, arbejdsplads, tro, musiksmag o.s.v. for brugerne - det er information man selv vælger at dele og som man kan vælge at lade være med at dele.
Og jo, jeg forholder mig retten til at ryste lidt på hovedet, når folk kommer med vilde konspirationsteorier omkring hvad der sker med de oplysninger, som Facebook indsamler og undrer mig i dén grad over, at man ikke blot vælger at sende Facebook et signal i form af at slette sin profil, i stedet for at skrive avisartikler eller lave endnu en lam Facebook-grupppe (kan jeg finde 10.000 mennesker der.. bla bla bla). Hvis der pludselig forsvinder 10.000 brugere i et hug og brugerne bliver ved med at forsvinde, så opdager Facebook jo nok at der er noget utilfredshed.
Men i sidste ende, er det altså folk selv der vælger ikke at forholde sig til Facebooks betingelser ved oprettelse og uden kritisk sans, indtaster informationer om deres privatliv - det kan sgu ikke tilskrives andet end menneskelig dumhed. :)
#44 filmz-Claudius 14 år siden
At en profil bliver slettet betyder sådan set kun, at adgangen til den bliver lukket. Hvad Facebook stadig husker om dig, har du ingen kontrol over.
Mht Ditte Okman sagen, så glemmer du helt, at Zuckerberg jo netop vil fjerne muligheden for kun at dele oplysninger med vennerne, så alle profiler bliver offentlige for enhver. Deraf hans berømte "Privacy is dead" citat. Det er så ikke helt slået igennem endnu (selv om Facebook jævnligt forsøger at narre dig til at acceptere det), mest fordi det altid resulterer i et ramaskrig from både brugere og lovgivere. Men som Daniel Lyons skriver i Newsweek, så ender de sager altid med, at Facebook lover bod og bedring, men efter sagen er forholdene altid forværret en lille smule i forhold til før, den begyndte.
Ryst du bare på hovedet. Jeg forbeholder mig retten til at miste min respekt for dem, der mistænkeliggører andre folk, fordi de giver udtryk for en skeptisk tilgang overfor et internet med flere og flere oplysninger. For at holde samme tone, som du fremlægger, kunne jeg jo passende sige, at jeg da så har fuld forståelse for din holdning, hvis du selv arbejder for Facebook.
#45 filmz-jonasgr 14 år siden
'Cause I'm evil"
#46 filmz-Utyske 14 år siden
Nej, jeg glemmer ikke noget som helst - jeg taler om en faktisk situation, som du bragte på banen, hvor brugeren selv har gjort noget dumt - jeg taler ikke om mulige fremtidig tiltag hos Facebook. Du mener vel ikke 100% seriøst at Facebook er skyld i at brugerne ikke tænker sig om?
Informationer som brugerne selv lægger ud og i Danmarks tilfælde er mange af de informationer allerede nemme at komme til.
Mon ikke det ville være mere produktivt at lære folk at tænke sig om, end at råbe bål og brand, hver gang et socialt netværk sovser rundt med sikkerhed o.s.v.?
For lige at gentage mig selv:
Bortset fra det, har jeg ikke mistænkeliggjort nogen, hvordan du er kommet frem til den konklusion går henover hovedet på mig og det står for egen regning, at du selv vælger at kaste dig i gruppe med konspirationsfolkene.
Og jeg arbejder for Arbejdstilsynet, ikke Facebook. :)
#47 Tommy Kristensen 14 år siden
#48 Kviesgaard 14 år siden
Nogle af de mest overvågede mennesker i verden? Og så skal jeg hjælpe mine overvågere frivilligt ved at dele ud af mig selv på Fjæsbog og gøre arbejdet nemmere for dem, uden at stille spørgsmål? Nej tak. Det er muligt at der i forvejen står alt muligt om mig på nettet, inklusiv min lægeattest, men jeg ønsker ikke at gøre arbejdet nemmere for dem, der ønsker at udnytte andre folks personlige oplysninger.
Kan ske at det hele er fuldstændig formålsløst, og at hestene har forladt laden forlængst, men jeg vælger nu alligevel at trække en symbolsk lille hvid kridtstreg i sandet og sige: Hertil og ikke længerer. Det gør jeg i form af konsekvent at holde mig fra Fjæsbog fænomenet, selvom folk i min omgangskreds af og til forsøger at lokke mig i fordærv.
Vi er overvåget nok i forvejen. Ingen grund til at gøre arbejdet lettere for overvågerne. Og da slet ikke før end at vi få det altafgørende svar på dette spørgsmål:
Who watches the watchmen?
#49 filmz-Utyske 14 år siden
Er der nogen der har tvunget dig til det da? :)
De samme som altid har gjort det: mennesker - mennesker der kan købes, der kan begå fejl, der er korrupte, der er ærlige, der har gode og onde motiver, der ønsker magt, der ønsker fred - take your pick. :)
#50 Kviesgaard 14 år siden
... selvom folk i min omgangskreds af og til forsøger at lokke mig i fordærv. (Fra mit eget indlæg i #48).
Nej det er ikke tvang (endnu), ej heller gruppepres (endnu), men hvem garanterer at det vedbliver at være sådan?
Who watches the watchmen?
Lyder som en størrelse, der omtrent er lige så stabil som Uran 232. Ikke noget jeg finder videre tillidsvækkende.