Summit Entertainment har erhvervet sig rettighederne til Marc Haimes’ mørke thrillermanuskript “Elevator Men”, der tager en mindre romantisk og langt mere dyster indgangvinkel på forholdet mellem vampyrer og mennesker – som et slags modstykke til deres teenagetiljublede “Twilight”-filmatisering samt HBO-serien “True Blood”.

Filmen fokuserer på de grumme konsekvenser, det kan have at komme for tæt på det dystre. Vampyrerne udfører diabolsk og psykologisk terror mod folk – deriblandt et sadistisk spil, der involverer en elevator.

Mark Gordon og Josh McLaughlin skal producere filmen, der forventes at tage navneforandring i løbet af produktionen.

Gennem de sidste år har der været et boom inden for den altid så populære vampyrgenre, hvor der i nærmeste fremtid også vil være en lang række andre filmprojekter om de farlige blodsugere på vej – deriblandt “Blood: The Last Vampire”, “Lesbian Vampire Killers”, “Underworld: Rise of the Lycans”, “Cirque du Freak”, “Daybreakers”, “Darksiders”, “Dead of Night”, Park Chan-wooks “Thirst” og Steven Seagel-filmen “Against the Dark” samt “Twilight”-fortsættelserne “New Moon” og “Eclipse”. På dvd-fronten vil man desuden kunne finde bl.a. “BloodRayne 3” og “Lost Boys 3”.



Vis kommentarer (5)
Gravatar

#1 duuk74 15 år siden

Vampyrer...gaaab, find da på noget nyt
100.000 lemmings can't be wrong
Gravatar

#2 ducktorwho 15 år siden



Film... gaaaaab, find dog på noget nyt.
Gravatar

#3 fazz 15 år siden

Syntes det lyder ok... Men er ikke sikkert den bliver set i bio måske på DVD eller Blu-ray--
"If you figure a way to live without serving a master, any master, then let the rest of us know, will you? For you'd be the first person in the history of the world."
Gravatar

#4 Bony 15 år siden

Det er da meget sjovt at der er blevet brugt et billede fra flickr i nyheden. :)
Nyeste anmeldelse: "The Thin Red Line" : http://bonysblog.wordpress.com/
Gravatar

#5 filmz-Narniabæver 15 år siden

Det ville have været sjovere med Elevator Action.
Chip: Rescue Rangers, away!

Skriv ny kommentar: