Man skulle tro, at man som hovedrolle i historiens måske største og mest vellykkede filmtrilogi, ville få smag efter mere i samme størrelse. Det var bare ikke tilfældet for Elijah Wood efter rollen som Frodo i “Ringenes herre”-trilogien. Han gjorde det stik modsatte.

Se også: ”Sin City: A Dame to Kill For” flopper – “Guardians of the Galaxy” topper

I et nyt interview med Indiewire åbner Elijah Wood op og fortæller om tiden efter sin store succes:

”Bagefter havde jeg to følelser: For det første så havde jeg ikke lyst til at arbejde med noget i så stor en skala. Jeg ville arbejde med noget meget småt. For det andet så ville jeg arbejde med noget, der var meget anderledes,” fortæller Wood om tiden efter Peter Jacksons trilogi og fortsætter:

”Min eneste interesse var at vedblive med at lave anderledes ting, så jeg ikke ville blive sat i bås med den ene rolle. Det var den eneste strategi, jeg havde.”

Det er over 11 år siden, at Elijah Wood bar den karrieredefinerende rolle som Frodo, som han gentog i en lille cameo-rolle i “Hobbitten: En uventet rejse” fra 2012.

TWITTER: Klik ind og følg Filmz.



Vis kommentarer (0)

Skriv ny kommentar: