Det har længe været mere eller mindre sikkert, at de to skuespillere Elizabeth Olsen og Aaron Taylor-Johnson var med ombord på “The Avengers: Age of Ultron” som søskendeparret Scarlet Witch og Quicksilver – nu er det så officielt.
Se også: Første teaser til “The Avengers: Age of Ultron”.
Derved kommer både 20th Century Fox’ “X-Men: Days of Future Past” og Marvels “The Avengers: Age of Ultron” til at gøre brug af mutant-karakteren Quicksilver. Mens han i Marvels udgave vil spilles af “Kick-Ass”-stjernen Taylor-Johnson, vil Fox’ film have Evan Peters i rollen.
I “The Avengers: Age of Ultron” får Avengers-holdet at vide, at deres hjælp ikke længere er nødvendig, eftersom det amerikanske militær har udviklet deres egen super-robot, Ultron, som fremover skal beskytte kloden. Ultron ender dog med at vende sig mod menneskeheden, hvorfor Iron Man, Thor, Captain America og resten af heltene er nødt til at blive bragt tilbage på banen for at stoppe Ultron, inden det er for sent.
“The Avengers: Age of Ultron” skrives og instrueres af Joss Whedon, der også stod bag den første film. Optagelserne står til at begynde til marts næste år, så filmen er klar til at ramme biograferne i sommeren 2015.
#1 Alex- 11 år siden
#2 Slettet Bruger [2660792573] 11 år siden
Den officielle udmelding er, at Ant Man ikke er med i historien, så det er sikkert en af Iron Mans rustninger, der bliver til Ultron.
#3 Mikkel Abel 11 år siden