Idéen om multiverses er ikke en ny tilgang, og med “Everything Everywhere All at Once” som den store Oscar-vinder er tilgangen både anerkendt hos kritikere og det almene publikum. Dog er der få tidspunkter, hvor DCU og MCU har lavet noget lignende af en crossover. De eneste gange, hvor DC og Marvel-navne er blevet blandet, er benævnelsen af Bruce Wayne i “The Guardians of the Galaxy Holiday Special” og Superman i Marvel-serien “Eternals”.
James Gunn har tidligere luftet idéen om en crossover mellem de to studier; hans udtalelser om en Groot/Harley Quinn-film lyder vanvittige, men begge studier var ikke afvisende for idéen om kombinationen af karakterer i 2021. Nu hvor Gunn er leder af DC Studios sammen med Peter Safran, er muligheden for at realisere idéen bedre.
I et interview med Empire, udtaler Gunn, at han først vil prioritere opbygningen af DCU, men at han rigtig gerne vil have projektet til at lade sig gøre – især nu hvor han har magten til at få det til at ske. Dog kommer der til at gå flere år, før vi ser nogen eksempler på en crossover. Ikke desto mindre har en crossover været oppe at vende flere gange – nogle gange seriøst; andre gange som en sjov mulighed.
Ser man tilbage i historien, er et crossover ikke usandsynligt. Superman og Spider-Man var den første Marvel/DC-crossover, som udkom i tegneserieform i 1976. Om det lykkes med Gunns planer, må tiden vise.
Er du ikke helt opdateret på DCU’s kommende film? Så læs med her: “Ny ‘Superman’-, ‘Supergirl’- og ‘Batman’-film på vej: James Gunn løfter sløret for de første 10 projekter i det nye DCU”