Et samarbejde mellem antenneforeningen Telia Stofa og 125 af nordens største producenter resulterer i endnu en ny filmkanal i Danmark. Kanalen, der får navnet Skandinavia, bliver lanceret 1. september, og vil udelukkende sende danske og skandinaviske produktioner i tidsrummet 16:00 – 01:00 hver dag.

Skandinavia er delvist ejet af selskabet IDCD ApS og 125 producenter, heriblandt danske Bille August, Susanne Bier, Per Fly, Lars von Trier, Henning Carlsen, Erik Clausen, Jon Bang Carlsen og mange flere.

”Telia Stofa har en interesse i at tilføre programpakken et indhold, som giver brugerne et attraktivt alternativ til de mange mainstream kanaler, der kommer lige nu. Det er et spændende initiativ, som vi sammen med antenneforeningerne gerne vil være med til at give en chance. Derfor har vi skabt det økonomiske grundlag det første år, hvorefter kanalen skal være selvfinansierende,” siger chef for Content og tv, Jørgen Kristensen, Telia Stofa.

De 11 antenne- og boligforeninger, der står bag aftalen, repræsenterer de 250.000 husstande, der fra premieren i september vil kunne modtage Skandinavia. Kanalen indgår i Telia Stofas store programpakke, Favoritpakken, og prisen bliver 6,25 kr. om måneden pr. husstand.



Vis kommentarer (8)
Gravatar

#1 the spirit 18 år siden

tror ikke at det kan løbe rundt i længden, hvis det kun er nordiske film der vises.
Homer Simpson: "To alcohol! The cause of- and solution to- all of life's problems"
Gravatar

#2 pulse83 18 år siden

#1 Helt enig. Bare se på TV1000 Nordic. 80% af sendefladen er forholdsvis uinteressant. Jeg tror ikke at "Skandinavia" bliver meget bedre.
Excuse me, Flo!
Gravatar

#3 squee 18 år siden

Tror folk bliver træt af Mads Mikkelsen og Nikolaj Lie Kaas i løbet af kort tid...
www.myspace.com/maskine
Gravatar

#4 m 18 år siden

nææææ det tror jeg heller ikke, de skandinaviske film jeg gider at se/gense kan tælles på en hånd, der er bare ikke nok kvalitet på det nordiske filmmarked (jeg venter stadig på at vi får en sci-fi kanal ind på det danske marked, se det ville jeg godt betale 6,25 om måneden for)
The 21st century is when everything changes. And you gotta be ready.
Gravatar

#5 Confused101 18 år siden

#4 Bare giv mig Sci-Fi Channel Europe tilbage...så er jeg glad.

Men den kanal lyder jævnt ligegyldig. Kan ikke forestille mig den overlever længe.
Gravatar

#6 Slettet Bruger [3934084892] 18 år siden

#1: Enig. :-)
Gravatar

#7 jesperhp 18 år siden

Hvis man bare ikke skulle betale for skidtet, så ville jeg da ikke have noget imod, at kunne se den ;)
Gravatar

#8 filmz-vassago 18 år siden

Tror ikke at kanalen vil have de store problemer med at løbe rundt. For som ofte før, så har de unge lidt svært ved at få lettet røven ned og stemme, når der skal stemmes i antenneforeningerne. Mine forældre gider ikke MTV, VH1, Zulu og den slags - hvis de kan få skandinaviske film og serier så sætter de sikkert krydset der.
"For me, the cinema is not a slice of life, but a piece of cake" - A. Hitchcock

Skriv ny kommentar: