For at undgå den mulige forestående strejke blandt Hollywoods manuskriptforfattere rykker Columbia Pictures hastigt fremad med deres opfølger til “Da Vinci mysteriet”, bogforgængeren “Engle og dæmoner”.
Akiva Goldsman har arbejdet på højtryk på det netop færdiggjorte manuskript, og filmselskabet har derfor nu sat en startdato på produktionen til februar, hvor Ron Howard vil vende tilbage i instruktørstolen. Castingen til filmen er begyndt med Tom Hanks tilbage i rollen som Robert Langdon.
Spændingsromanen “Engle og dæmoner” introducerede Harvard-symboleksperten Langdon, der bliver kaldt til Rom, hvor han gennem en lang række gamle spor bliver ledt ud på en hæsblæsende jagt i kamp mod tiden for at finde det ældgamle selskab Illuminati og derved afværge en forestående katastrofe.
Dan Brown skrev “Engle og dæmoner” før “Da Vinci mysteriet”, men efter at den første film omsatte for $758 mio. på verdensplan, indgik Columbia en aftale med Goldsman om at skrive et filmmanuskript over Browns foregående roman.
Columbia har samtidig sat en premieredato på den ventede filmatisering til 19. december, 2008.
#11 filmz-Bruce 17 år siden
Næ skulle de sparke røv, indspiller de Umberto Ecos Foucaults Pendul. Tror sgu Guillermo Del Toro kunne få noget godt ud af den.