Den kommende prequel til Zack Snyders “300”, der tidligere hed “Xerxes” og nu hedder “300: Battle of Artemisia”, har muligvis fundet sin hovedrolleindehaver.
Se også: Instruktør fundet til “300: Battle of Artemisia”.
Det er den australske skuespiller Joel Edgerton, nok bedst kendt for sin rolle i “Animal Kingdom”, der er i forhandlinger om at få rollen som hovedpersonen Themistocles.
“300: Battle of Artemisia” begynder med kampen for Maraton, og handler om hvordan Themistocles opbyggede den græske flåde. Tegneseriens skaber, Frank Miller, har kaldt ham en komplet modsætning af Leonidas. Filmen vil også fokusere på skurken fra den første film, Xerxes, og hans søgen efter gudestatus.
I instruktørstolen er Noam Murro, der tidligere har stået bag komedien “Smart People”.
#1 Takeshi_K 13 år siden
#2 Frederik 13 år siden
Bedre CV end Zack Snyder havde da han lavede 300, man.