300 – Rise of an Empire
Udgivet 6. mar 2014 | Af: Anders Brendstrup | Set i biografen
Tilskuer! Hvad vil du mere af os? Hvad dæmper dine sansers brændende begær, hvad slukker din tørst efter blod, din higen efter vold? Oh! jeg ved jo bedre end dig selv, hvad du vil. Jeg, atheneneren Sullivan Stapleton – blandt venner Themistokles – forsvarer Grækenlands kyster imod gudekongen Xerxes’ utællelige hærskarer. Imens Kong Leonidas og hans 300 holder stand ved De Varme Porte, prøver jeg at samle de kværulerende bystater til fælles front. Thi jeg ved, at det var mit bueskud, der dræbte persernes konge Darius og nedkaldte sønnen Xerxes’ vrede over Hellas. Jeg kæmper for min frihed. Og din underholdning.
Og tiden er ikke på min side, imens jeg rider lidt rundt, kæmper lidt, vinder lidt og taber lidt og rykker uundgåeligt, men pludseligt meget hurtigt mod det endelige slag. Alle ved, at Leonidas holder stand indtil han forrådes. Hvorfor skal jeg bruge tid på at rejse til Sparta og tinge med hans sure dronning Lena Headey? Hun spilder den første del af min film på at hylde den heroiske død og den midterste del på alligevel at nægte mig hjælp, fordi hendes mand er heroisk død, for til sidst at vende på et potteskår og sejle til undsætning. Kvinder! Hendes enetaler er længere end mine.
Jeg inviterer dig til at opleve vores kamp tilskuer! Mærke den i tredimensionel dybde uden at vi dog kaster med spyd efter dit hoved. Du må nøjes med nogle rutsjeture i vores både, jeg lader ikke kujoner med underlige briller komme alt for tæt på. Hold dig på afstand, og se det jeg gør gå i historien, eller i hvert fald indtil den næste glitrende plakat lover blodsprøjt og skulpterede muskler til drengene. Ingen gør det som mig, altså udover Leonidas, der gjorde præcis det samme og havde en skarpere historie på sin side, som gav dig en mere intens følelse af umulig kamp mod overmagten.
Jeg, Themistokles, må trækkes med at være nummer to, både til at være en græker i undertal og til at blive opmalet i en voldsom tegneseriestil. Ingen overraskelser, men vi græske helte slagter jo for din underholdnings skyld. Og vi gør det igen og igen, fordi det er det, du så ofte kræver af os. Nu er vores tid kommet endnu en gang. Vi står foran et oppisket hav af heltemodigt blod og skaber legenden som mænd med barselsorlov misundeligt fortæller videre til deres kammerater i stationcars og til par-badminton. What is my profession? A-hu! A-hu! A-hu!
Kommentarer til anmeldelsen? Giv din egen mening til kende i diskussionsforummet