“Saw”-filmene har siden 2004 været en årlig tilbagevendende begivenhed, som anmelderne elskede at slagte, men som hev masser af folk i biografen og lunede i filmselskabet Lionsgates pengekasse. Men det ser ud til måske at være slut.

Siden “Saw II”, der toppede omsætningsmæssigt med 147 mio. dollars på verdensplan, er det gået støt ned ad bakke for de efterfølgende film. Den seneste film i franchisen, “Saw VI”, har siden premieren i USA 23. oktober omsat for blot 26 mio. dollars, og den skal nok ikke regne med at kunne hente store summer hjem i resten af verden.

I Spanien blev det for nyligt besluttet, at filmen kun kunne vises i pornobiografer, og flere andre steder i verden vil den heller ikke få almindelig biografpremiere – bl.a. i Danmark.

Som den første film i “Saw”-serien har den danske distributør valgt ikke at give filmen bred premiere. I stedet vil den kunne opleves i utekstet version 13. november kl. 23.30 eller 24.00 i udvalgte biografer – BioCity Odense, BioCity Aalborg og BioCity Århus samt i Palads i København 14. november kl. 00.30.

På trods af den manglende tiltro til filmens potentiale og de manglende indtægter fra billetlugerne fortsætter Lionsgate ufortrødent med at spytte filmene ud – i hvert fald indtil videre. “Saw VII” i 3D har således netop fået fastsat en amerikansk premieredato 22. oktober.

Se også: ”Saw VI” må kun vises i pornobiografer i Spanien.



Vis kommentarer (25)
Gravatar

#21 MOVIE1000 15 år siden

#19 det er heller ikke det som de andre saw film går ud på
The earth is not a cold dead place, this is not a cold dead place.
Gravatar

#22 Ju9or 15 år siden

Jeg var inde for at se SAW VI i fredags i BioCity i Århus. Filmen var såmænd ok nok - selvom jeg efterhånden er ved at kløjes en lille smule i handlingen. Der er efterhånden rigtig mange små sidehistorier der hele tiden bliver blandet med ind. Men anyways...

Det der skuffer mig enormt meget er kvaliteten af filmen. Billedet lignede noget fra en dårlig piratkopi. Falmede farver og utydelige kanter. At filmen så ikke var tekstet gør ikke mig noget, men der var faktisk et par stykker om skred fra bio ca 15 min inde i filmen...

Så kan det godt være filmen er nok så dårlig, men hvorfor skal billedkvaliteten være derefter også? Det skuffer mig lidt...
Gravatar

#23 MOVIE1000 15 år siden

#22 hvordan er den i forhold til de andre?
og er der det der kæmpe twist som der har været på banen hvor det hele skulle hænge sammen eller tager jeg fejl?
The earth is not a cold dead place, this is not a cold dead place.
Gravatar

#24 Ju9or 15 år siden

Jeg syntes faktisk den er ret god. Men det har jeg syntes om alle de andre også. Jeg er fascineret af alle maskinerne og hvordan de virker... Altså det mekaniske i det. Det er jo ikke noget man lige smækker sammen i løbet af nogle timer...

Der ER faktisk et tvist i slutningen af filmen som man ikke lige havde regnet med. Men jeg havde næsten gættet det inden tiden. Men det er nu et ret godt tvist alligevel...
Gravatar

#25 Nicki52 15 år siden

Der var en eksklusiv premiere i fredag kl. 23:59 og der så jeg den i god kvalitet og god lyd, uden undertekster, og jeg blev mega overrasket over hvad vi fik at vide. Den er satanedme god og blodig.
Alt virkede fint hos os, så det må være noget galt med BioCity Århus, fordi der var meget god kvalitet. Syntes filmene bliver bedre og bedre, og klammere og klammere. Det der sker før at der står "Saw VI" ser mega klamt og sindsygt ud. Der sker noget i "Saw VI" som er udover det normale. Glæder mig til "Saw VII".
"I haven't told you everything..." Sophia Maguire fra "The Event"

Skriv ny kommentar: