Sidste år blev manuskriptforfatteren Erik Jendresen (“Band of Brothers”) hyret til at skrive den 11. Star Trek film, der skulle hedde “Star Trek: The Beginning”. Men for nyligt forlød der rygter om at dette projekt var blevet begravet. Men nu fortæller Jendresen om hvor han mener “Star Trek” franchisen skal bevæge sig hen, og fortæller endvidere, at hans projekt ikke er så dødt som rygterne har sagt.
Jendresen fortæller at han oprindeligt blev hyret til at skrive filmen af Paramounts David DeLine, men at projektet blev lagt på is da Gail Berman overtog DeLines post. Jendresen mener dog ikke nødvendigvis at Berman vil skrotte hans projekt, da de blot er i gang med at evaluere fremtiden for Paramounts mest succesfulde franchise igennem de seneste 40 år.
Jendresens koncept for en ny filmserie er en prequel-trilogi, der skal udfylde det hul der er i “Star Trek” universet mellem serien “Enterprise”, og den oprindelige serie med Kaptajn Kirk. I dette tidsrum er der mange begivenheder der kan hives frem i en række film, bl.a. formeringen af Føderationen samt en af franchisens kronjuveler: den sagnomspundne krig med Romulanerne.
Jendresen udtaler: ”Så idéen var at lave en prequel til den oprindelige serie og udfylde hullet med en trilogi. Tre film, der handler om Kirks forgænger, en mand ved navn Tiberius Chase.”
Et af trilogiens mål skulle være at vise grundene til at skabe en Føderation, samt hvorfor Enterprise-kaptajnerne har en indgroet trang til modigt at tage ud, hvor ingen har været før – begge ting, der har rødder i krigen mellem Jorden og Romulanerne.
”Vi ønskede at afsløre den rigtige grund til den krig, som var en overraskelse for alle der var involveret [i projektet] på det tidspunkt. Vi ønskede simpelthen at afsløre sandheden bag den skræmmende begivenhed.”
Men projektet blev som sagt lagt på is, da manuskriptet var færdiggjort, hvorfor nogen har erklæret projektet dødt: ”Essentielt er det der siges sandt. Det er ‘dødt’ fordi det ikke bevæger sig fremad. Det er som en haj. Det skal blive ved med at bevæge sig, ellers er det dødt.”
Jendresen er dog optimistisk: ”Der er én producer hos Paramount der har kæmpet for dette og idéen om at vi har muligheden for at lukke hullet med denne trilogi. Vi har chancen for at indskrive historien, og lave en sammenhængende historie fra begyndelsen med ‘Enterprise’ og hele vejen ud i fremtiden. Det skal siges, at den ultimative intention var at lave en historie, der ikke blot ville tilfredsstille fans helt, men lige så vigtigt, få nye folk til franchisen.”
#1 Skum 18 år siden
Btw. så staves det sagnomspundne og ikke savnomspundne...
#2 filmz-Kadann 18 år siden
#3 erikjust 18 år siden
hvis trilogien bliver en omgang tyndt sjask, som kun de allermest hardcore fans gider og se, såå hvor meget det end piner mig og sige det skulle de måske overveje at lægge star trek på hylden og sige at det var det.
#4 filmz-herskegut 18 år siden
Tror virkelig at hvis det skal kunne bringes liv i StarTrek igen, så er Erik Jendresen en af dem som har potentialet til det.
The next sentence is fake,
The previous sentence is true.
#5 mr gaijin 18 år siden
#6 filmz-herskegut 18 år siden
Prøv at læg mærke til hvad hans navn er, "Tiberius" og hvad er Kirk's mellemnavn ;) "James Tiberius Kirk!" ergo må det næsten være Kirk's far eller lign.
The next sentence is fake,
The previous sentence is true.
#7 filmz-Kadann 18 år siden
Hans far er nok usandsynligt, men Kirk kan sagtens være opkaldt efter ham. :)
#8 m 18 år siden
#9 David Munch 18 år siden
#10 filmz-DonDiegoDeLaVega 18 år siden