Til trods for at den populære Hong Kong komiker og filmskaber Stephen Chow sidste år kunne give lovning på, at der ville blive sat gang i fortsættelsen til hans succesfulde crazy-actionkomedie “Kung Fu Hustle” her i starten af 2006, har han nu valgt at udskyde det lovede projekt.

Ved en pressekonference i Shanghai kunne Chow fortælle, at han har valgt at sætte produktionen på “Kung Fu Hustle 2” i bero for at finpudse manuskriptet og i mellemtiden lave et andet filmprojekt først.

Den anden film har endnu ikke fået en titel, men vil involvere en masse børneskuespillere, og angiveligt skal Chow spille en atronaut, der forelsker sig i en pige ude i rummet.

“Kung Fu Hustle 2” har fået et budget på $15 mio. og Yuen Wo-Ping er igen actioninstruktør på projektet, mens Sony atter står for distribution.

Den første “Kung Fu Hustle” blev den bedst omsættende film nogensinde i Hong Kong.



Vis kommentarer (0)

Skriv ny kommentar: