New Line Cinema har i den seneste tid både udgivet en plakat og et billede fra fortsættelsen til Peter Jacksons 2012-hit “Hobbitten: En uventet rejse”, og nu er traileren til “Hobbitten: Dragen Smaugs ødemark” langt om længe også blevet frigivet.
Filmen fortsætter historien om den unge hobbit Bilbo Baggins, der sammen med en flok dværge og troldmanden Gandalf forsøger at generobre dværgeriget Erebor fra den frygtindgydende drage Smaug, hvilket giver anledning til eventyr, magi og farefulde kampe.
Udover den forrige films hovedrolleindehavere vil nye navne som Luke Evans, Billy Connolly og Orlando Bloom (der gentager sin rolle som elveren Legolas fra “Ringenes herre”-trilogien) også være at finde på rejsen mod Lonely Mountains, der fortsætter i de danske biografer den 11. december.
Hvad synes du om traileren? Kan efterfølgeren leve op til forventningerne ovenpå sidste års “Hobbitten: En uventet rejse”? Klik på “kommentarer” herunder for at diskutere i forummet.
#11 Ericmase 11 år siden
#12 Ispep 11 år siden
#13 Business Monkey 11 år siden
Det ligger sikkert i forglemmelsen at Hobbitten er oprindeligt fortalt som et farverigt børneeventyr, hvor Ringenes Herre er en langt mere alvorlig og voksen fortælling, og så kan filmen ikke gøre andet end at skuffe alvorsforventingerne, især efter den realistiske stil som Ringenes Herre filmene blev lavet i snart 10 år siden.
Det skærer simpelthen i ørerne at høre hyggelige, rimende navne på dværge, og irriterer indlevelsen at se overdrevne, urealistiske situationer udfolde sig, når man forventer en nedtonet realisme som i Ringenes Herre filmene.
Personligt synes jeg ikke det er et problem at Hobbitten har vist sig at være 'fjollet', dog synes jeg det roder med filmens rytme og tone, at den hele tiden skifter mellem at være gravalvorlig og så superfjollet med 5 minutters mellemrum.
Så synes jeg i stedet det ville have være bedre hvis Peter Jackson havde holdt sig til én stilart - enten mere tro mod bogen og dermed kun udgøre én, rar film, eller blande det alvorligere univers ind og fint malke 2-3 gode action/fantasyfilm ud af det.
#14 bjarke 11 år siden
...klart ;)
#15 X&O 11 år siden
#16 Business Monkey 11 år siden
Forstår ikke helt din kommentar. Du læser forhåbentlig ikke den større realistiske stil i Ringenes Herre filmene I FORHOLD TIL Tolkiens fantasiunivers som en absolut realisme, der er at finde i vores verden med vores univers' regler?
#17 BN 11 år siden
"Hele tiden"? "med 5 minutters mellemrum"? Dværgenes besøg hos Bilbo er muntert, indtil Thorin ankommer - derefter er denne sekvens alvorlig. Den meget korte scene med Bilbos behov for et lommetørklæde har en munter tone. Scenen med de tre trolde indeholder lidt fjolleri (dog ikke ligefrem noget "superfjollet"). ... Bofur morer sig med at få Bomburs stol til at brase sammen under dennes (over)vægt. That's about it.
Hvor finder du de mange fjollede scener EFTER scenen med stolen der bryder sammen? Hvilke scener er der hvor der går 5 minutter imellem, altså scener som kan begrunde den der med, at der "hele tiden" skiftes?
Et eventyr som Nolans Batman-trilogi har en forholdsvis realistisk tone og et fuldt ud realistisk miljø (men en drøn-urealistisk handling), men det kan man da seriøst ikke sige om Ringenes Herre. Her er hverken handlingen, tonen eller miljøet realistisk.
#18 bjarke 11 år siden
Well, jeg mener bare, at jeg ikke selv ville kalde LOTR-filmene for nedtonet realisme.
#19 Slettet Bruger [3183025416] 11 år siden
#20 Business Monkey 11 år siden
Hvad ville du så kalde stilen i filmene I FORHOLD TIL Tolkien universet?
Igen er det et spørgsmål om stil IFT. genre, som jeg også pointerer for bjarke.