“Halloween Kills” fortsætter hvor “Halloween” (2018) slap, og Michael Myers er endnu engang på fri fod.

Laurie Strode (Jamie Lee Curtis) og hendes familie må  i den nye trailer endnu engang se ondskaben i øjnene, efter Myers formår at slippe ud af det brændende hus, han var spærret inde i i slutningen af forgængeren.

Den her gang er det dog ikke kun familien Strode, der står imod ‘The Shape’, men derimod samles byen Haddonfield i forsøget på at stoppe det brutale blodbad.

Det er endnu engang David Gordon-Green, der leder an som filmens instruktør. Han har igen skrevet filmen i samarbejde med Danny McBride, mens “Narcos: Mexico”-forfatter Scott Teems har sluttet sig til forfatterholdet.

Jamie Lee Curtis spiller sammen med Judy Greer og Andi Matichak, der gentager deres roller som hhv. Lauries datter, Karen, og barnebarn, Allyson.

Filmen, der bliver kaldt ‘den ultimative slasher’ af “Halloween”-franchisens skaber, John Carpenter, markerer også et comeback for de originale “Halloween”- og “Halloween 2”-skuespillere Kyle Richards og Nancy Stephens som hhv. Lindsey Wallace og Marion Chambers.

Læs også: “‘Halloween’ bliver til trilogi — Jamie Lee Curtis annoncerer “Kills” og ‘Ends'”

John Carpenter er endnu engang filmens komponist, så vi er nærmest garanteret en ægte “Halloween”-følelse, når den nye films musik spiller.

“Halloween Kills” får premiere den 14. oktober i år.



Vis kommentarer (1)
Gravatar

#1 The Man With a Lot Of Names 3 år siden

Ser frem til mere Halloween!

Skriv ny kommentar: