Shubidua fans er gået i offensiven. De kræver at Nordisk Film udgiver filmen “Den rød tråd”, som indtil nu kun har været tilgængelig på slidte vhs-udgaver, og har derfor startet en underskriftindsamling.

Nordisk Film skulle angiveligt have stillet i udsigt, at filmen ville blive udgivet i 2003 i forbindelse med bandets 30 års jubilæum. Planerne blev imidlertid droppet, da det viste sig at råmaterialet til filmen var i så dårlig stand, at det ville kræve en nyscanning af filmen.

“Den røde tråd” blev ikke vel modtaget af de danske anmeldere da den havde premiere i 1989, men den formåede alligevel at hive over 100.000 danskere i biografen. Filmen handler om en gammel guldskat fra 2. verdenskrig, der ligger begravet ved et badehotel, og om de forskellige grupper der er på jagt efter skatten. Udover Shubberne sås bl.a. Thomas Eje i en af rollerne som den tyske skurk oberst Heinecken.

Hvis man vil give sin støtte kan man skrive under online på www.shubidua.nu/underskriv til og med 31. august. Underskrifterne vil derefter blive overrakt til Nordisk Film 1. september.



Vis kommentarer (7)
Gravatar

#1 NightHawk 19 år siden

Tror nu det er bedst hvis "Den røde Tråd", forblir på kirkegården for film der aldrig burde ha været lavet. Jeg elsker "Shubidua's" musik. Teksterne er sgu noget af det mest opfindsomme der har været lavet, i den lidt mere useriøse del i den danske musik branche. Min far har alle de gamle plader og de sange holder stadigvæk 100 %.

Men min støtte får de ikke vdr. deres makværk af en kikset rodebutik. Den film burde fordømmes langt ned i mørket sammen med, "Elvis Hansen : En samfundshjælper", "Jagten På Den Røde Ko" og "Walther og Carlo I Amerika"!
"There can be no understanding between the hand and the brain, unless the heart acts as mediator."
Gravatar

#2 MuManden 19 år siden

Nå men jeg har nu signeret min underskrift, for at hjælpe dem som gerne vil have fat i filmen på dvd. Men jeg tror nu også at jeg holder mig fra at købe den i al fald indtil den kommer ned i et prisleje på en 20 kr.
http://profiles.us.playstation.com/playstation/psn/profiles/MuManden
Gravatar

#3 davenport 19 år siden

Kan man ikke skrive under på at shubberne stopper karrieren?
- Jeg mener, det første var jo klasse, men efter at de er blevet et pengeband og Hardinger ikke er med mere, så er det sku da noget lort de laver.
Bundesen ser det jo også som en pengemaskine (at det så virker, det er en anden sag!)
Min fars fætter, har bare mødt John Williams! Æh, Bæh!!
Gravatar

#4 filmz-Kadann 19 år siden

Jeg ville ikke engang eje den, selvom jeg fik den foræret. :) Men vil folk eje det skidt, så skal de da være velkommen til det.
http://www.modkraft.dk - http://www.ungeren.dk - http://www.christiania.org
Gravatar

#5 midas 19 år siden

Jeg husker dengang den blev vist på Kanal2. Det var en alletiders film, og hører hjemme blandt den danske filmskat! Jeg kan stadig huske scener derfra, og dem vil jeg aldrig glemme. Jeg ser frem til, at den vil blive udgivet på DVD.
Gravatar

#6 filmz-Wacker 19 år siden

Sæt igang

Vi fik valhalla på DVD via underskifter, og nu det shubbernes tur :-)
Don't you know who I am? I'm Juggernaut, bitch!!

http://www.samarit.dk
Gravatar

#7 silentbob 19 år siden

Jeg har altid sat stor pris på Shubiduas musik, som jeg har mange gode minder om.

Menøh filmen ..... helt ærligt vi prøver på at holde en civilisation kørende .....
http://www.grillbarguiden.dk
Find en kvalitetsgrillbar nær dig !

Skriv ny kommentar: