Den tredje film i “Fantastic Beasts”-franchisen har endelig fået sin første trailer, og med den ser vi vores nye danske magiker, Mads Mikkelsen, i aktion.

I “The Secrets of Dumbledore” er Grindelwald (Mikkelsen) godt i gang med et forsøg på at overtage den skjulte, magiske verden, og Dumbledore (Jude Law) er klar over, at han ikke kan stoppe ham alene. Den fremtidige Hogwarts-forstander lader derfor magizoolog Newt Scamander (Eddie Redmayne) lede et hold af magikere og en muggler på en livsfarlig mission, der både byder på besværgelseskampe med Grindelwalds disciple og møder med de titulære fantastiske skabninger.

Filmen markerer Mads Mikkelsens debut i Harry Potter-spinoff-franchisen. Han overtager rollen, som i filmseriens første to projekter blev spillet af Johnny Depp. Depp blev dog bedt om at trække sig fra “The Secrets of Dumbledore” efter at have tabt en retssag mod The Sun angående, hvorvidt de måtte kalde skuespilleren en hustrumishandler eller ej.

Læs også: “Jude Law reagerer på ‘Fantastic Beasts 3’-fyring af Johnny Depp

Skuespillerne bag Scamanders hold udgøres af Dan Fogler, Callum Turner, Jessica Williams, William Nadylam og Victoria Yeates. “The Flash”-stjernen Ezra Miller vender også tilbage til franchisen.

David Yates, der både stod bag den sidste halvdel af “Harry Potter”-filmene samt de to første “Fantastic Beasts”-film, agerer instruktør på “The Secrets of Dumbledore”. Filmen er skrevet af forfatteren af “Harry Potter”-bøgerne, J.K. Rowling, og manuskriptforfatteren bag den originale franchise, Steve Kloves.

“Fantastic Beasts: The Secrets of Dumbledore” får dansk premiere den 7. april.



Vis kommentarer (7)
Gravatar

#1 Salt 3 år siden

Godt de ikke gav ham samme look som Johnny Depp, var ved at dø af grin første gang jeg så ham med afbleget strithår og en enkel farvet linse i øjet :P
Gravatar

#2 Jy3 3 år siden

Salt (1) skrev:
Godt de ikke gav ham samme look som Johnny Depp, var ved at dø af grin første gang jeg så ham med afbleget strithår og en enkel farvet linse i øjet :P

Hvis Johnny ligner sig selv i en film vil jeg ikke se den :)
Gravatar

#3 The_Corrector 3 år siden

#1 Du ved vel godt det billede var fanart? Nej, nårh men det var det altså.

Kommer ikke til at se filmen i biografen, desuden ser den virkelig ringe ud.
Gravatar

#4 Salt 3 år siden

#3 Tænkte nu mere på Johnny depp selv i den første film, han lignede sku en anime cosplayer..

Gravatar

#5 The_Corrector 3 år siden

#4 Ja så ændret man lige mening. Vær mere præcis næste gang. Du mente Mads Mikkelsen, du talte om det fanlavet billede. Indrøm det i stedet for at lyve :)
Gravatar

#6 Salt 3 år siden

#5 Pænt af dig bare at antage at jeg lyver :-) det er vel som man gider læse det. Har ikke set noget fanlavet, men er bestemt ikke fan af hr Depps look i filmen..
Gravatar

#7 The one is back 2 år siden

Jeg synes nu at Mads Mikkelsen ligner en ny udgave af lorten Voldemort når man tænker på at der var to andre ondt mennesker som havde lyst hår faren og sønnen Malfoy familien

Skriv ny kommentar: