Nu rykker Summit Entertainment fremad med deres tidligere annoncerede nye “Highlander”-film, der skal nulstille den omfattende og udvandede franchise med en helt ny start på eventyret om den udødelige højlænder. Til at gøre dette har filmselskabet hyret Justin Lin, instruktøren bag “Fast and Furious”.

Lin skal instruere projektet ud fra et manuskript, der skrives af “Iron Man”-skribenterne Art Marcum og Matt Holloway.


Kultklassikeren “Highlander” fra 1986 havde Christopher Lambert i hovedrollen som den skotske og sværdkæmpende Connor MacLeod, der erfarer, at han er en af de få udvalgte udødelige, som må vandre gennem tiderne for til slut at ende i et opgør om at være den eneste af sin slags. Sean Connery og Clancy Brown medvirkede ligeledes som udødelige – henholdsvis som MacLeods egyptiske mentor og den grumme barbar Kurgan.

Tidligere har produceren Peter Davis kunnet fortælle, at den nye udgave ikke blot vil blive en genindspilning, men vil indføje et større element af baghistorie og prequel-aspekter, og dette vil blive brugt til at udvide historien på en ny måde, som stadig vil være tro over for originalen.

Det vil blive spændende, om sagaens berømte mundheld ”There can be only one!” vil gøre sig mere gældende overfor det nye projekt end overfor originalen, der affødte en omfattende og fortsættende franchise af svingende kvalitet.

Selvom originalfilmen angiveligt endte med, at MacLeod skulle være den sidste udødelige tilbage, væltede det ud med en lind strøm af tvivlsomme fortsættelser, et par tv-serier (med Adrian Paul som Duncan MacLeod og Elizabeth Gracen som Amanda), en animeret serie, en anime-film og en animeret flash-filmserie samt ti romaner og 17 tegneserier.

Læs også: Genindspilning af “Highlander” på vej.



Vis kommentarer (18)
Gravatar

#1 The-new-meister 15 år siden

There can be only one! -................... Movie:)
Gravatar

#2 filmz-Utyske 15 år siden

Highlander: Pimp my sword edition?
De har ikke opfundet mange skarpe knive.. i skuffen og så er de jo ikke særlig stærke. De er skæve og vinde.. af fuld.
Gravatar

#3 wimmie 15 år siden

Jep - Paul Walker er MacLeoud og Vin Diesel overtager Sean Connerys rolle. Denne gang med mere blod, flere solbriller og masser af coolness....
"he won the Nobel Prize for inventing the artificial appendix.”
Gravatar

#4 Patriarch 15 år siden

Det kan kun blive godt!
“Extraordinary claims require extraordinary evidence.”
Gravatar

#5 amadoR 15 år siden

Lyder som en dårlig idé
Gravatar

#6 Eat this 15 år siden

There can be only one.

Fed film, fed cast og fed musik.

Den film kan ikke blive rebootet.

Gravatar

#7 Norrah 15 år siden

Det har jeg faktisk set lidt frem til.
Gravatar

#8 Blacksanta 15 år siden

#4, Rettelse. Det kan kun blive bedre. Kæft jeg hader Highlander :D
Gravatar

#9 Lord Beef Jerky 15 år siden

Man ved, at man er ved at blive gammel, når alle reboots efterhånden er baseret på film fra ens barndom.
"Avatar blev skrevet flere år før Pocahontas, og dermed (forhåbentlig indlysende) også før Irak krigen"
Gravatar

#10 OtteBitUlven 15 år siden

#9:

Tænkte det samme:)

Håber sgu de tager sig sammen om det projekt... Tror aldrig den vil få ligeså høj status som den originale. Men det giver forhåbentligt nye seere blod på tanden til at se den gamle:)

Skriv ny kommentar: