For nyligt blev det annonceret, at Boris Kodjoe havde sluttet sig til rollelisten på “Resident Evil: Afterlife”, den fjerde film i Paul W.S. Andersons filmserie over Capcoms populære, zombiefyldte horrorspil, og nu oplyses det, at “Prison Break”-stjernen Wentworth Miller også har sluttet sig til castet sammen med Ali Larter, der formentlig skal gentage sin rolle som Claire Redfield.

Kodjoe kan desuden i et interview fortælle lidt om handlingen i den nye film, der igen har Milla Jovovich i rollen som den ustoppelige Alice.

”Jeg spiller lederen af de overlevende i L.A.,” forklarer Kodjoe. ”Milla Jovovichs karakter, Alice, søger efter overlevende i verden, og hun havner i L.A., som har brændt i tre år. Hun kommer til et Los Angeles-fængsel, der er omringet af disse halvdøde [zombier].”

”Hun ankommer til fængslet, og der er nogle overlevende, og hun lander på taget og slår sig sammen med mig for at besejre de fyre, der angriber dem. Vi forsøger at få alle de overlevende sikkert ud af fængslet,” fortæller Kodjoe

“Resident Evil: Afterlife” får biografpremiere i USA til august næste år.

Se også: Femte “Resident Evil”-film vil fungere som en slags reboot.



Vis kommentarer (5)
Gravatar

#1 PredatorX 15 år siden

Skal nok blive super hjernedødt.
thecleansing.net : you call we kill
Gravatar

#2 Nicki52 15 år siden

Okay, den film skal jeg helt sikkert se. Wentworth i en splatter. YES!
"I haven't told you everything..." Sophia Maguire fra "The Event"
Gravatar

#3 Lord Beef Jerky 15 år siden

Bliver den nye Resident Evil en splatterfilm?! Så er der da noget at se frem til.
"Avatar blev skrevet flere år før Pocahontas, og dermed (forhåbentlig indlysende) også før Irak krigen"
Gravatar

#4 Nicki52 15 år siden

Lord Beef Jerky (3) skrev:
Bliver den nye Resident Evil en splatterfilm?! Så er der da noget at se frem til.

De fleste zombier splatter.
"I haven't told you everything..." Sophia Maguire fra "The Event"
Gravatar

#5 Lord Beef Jerky 15 år siden

Ja jo, det kan man vel godt sige, men de første tre film i Resident Evil serien er næppe splattere.
"Avatar blev skrevet flere år før Pocahontas, og dermed (forhåbentlig indlysende) også før Irak krigen"

Skriv ny kommentar: