Europa Corp. har udsendt fem filmklip fra den franske parkour-actionopfølger “Banlieue 13 – Ultimatum”, der følger op på “The 13th District” fra 2004. De omtalte klip samt tidligere frigivede trailere kan ses hos TwitchFilm.

Stuntskuespillerne Cyril Raffaelli (“Kiss of the Dragon”, “Die Hard 4.0”) og David Belle er tilbage i hovedrollerne som Leito and Damien, der på ny må redde de parisiske forstæder i en nær fremtid fra kaos i de nu farligere bandeterritorier.

Opfølgeren, der udspiller sig to år efter originalfilmen, er skrevet og produceret af Luc Besson, mens instruktionen denne gang vil blive begået af Patrick Alessandrin, der bl.a. tidligere har fungeret som assisterende instruktør på Bessons “Subway”.

“Banlieue 13 – Ultimatum” rammer franske biografer i denne måned.



Vis kommentarer (0)

Skriv ny kommentar: