Mens Sony Screen Gems er ved at udvikle “Resident Evil: Afterlife”, den fjerde film i franchisen over Capcoms horrorspil, er filmselskabet allerede ved at udarbejde planer til den femte film i serien om zombieinfektionen.

Selvom den kommende “Resident Evil: Afterlife” igen har Milla Jovovich i hovedrollen, lader det til, at det vil blive for omkostningsfuldt at beholde hende i de videre film – hvorfor Sony planlægger at gøre den næste film til en slags reboot, der omhandler nye personer ved begyndelsen af infektionsudbredelsen.

Titlen er foreløbig “Resident Evil Begins”.

Hvis Sony vælger at rykke fremad med den nye potentielle indgangsvinkel på filmserien, ser “Resident Evil Begins” ud til at omhandle en speciel militærenhed, som må bekæmpe en magtfuld og ukontrollerbar supercomputer og hundredevis af videnskabsmænd, der er blevet muteret til kødædende væsner efter et laboratoriumuheld.

I juli kunne filmskaberen Paul W.S. Anderson berette, at han gik med planer om hele tre nye film i franchisen, hvor 3D-fortsættelsen “Afterlife” ville være det første kapitel i de videre eventyr mod zombietruslen. Om Jovovich kan fortsætte i Andersons planlagte videre film er endnu uvist.

Læs også: Milla Jovovich om “Resident Evil: Afterlife”.



Vis kommentarer (27)
Gravatar

#1 MOVIE1000 15 år siden

jeg har været underholdt indtil videre af de 3 men for ødelægger de det virkelig hvis Milla Jovovich ikke er med som hovedpersonen
The earth is not a cold dead place, this is not a cold dead place.
Gravatar

#2 KayOzz 15 år siden

#1
Til dels enig.. Var skam også underholdt af de 3 RE film, og er sikkert også en af de få herinde der rent faktisk glæder sig en lille smule til Afterlife.. Dog vil jeg med glæde byde en reboot velkommen. Medmindre de fortsætter i samme action-horror stil. Hvis de laver en reboot, vil jeg virkelig håbe, at hvem der end skal instruere, at han sidder sig hen, og prøver Resident Evil spillet, og måske lave en film, der lever sig lidt mere op af spillene end de gør nu..
Gravatar

#3 PredatorX 15 år siden

Det var da en positiv nyhed... Dog ikke positiv nok til at jeg kan glæde mig det mindste til endnu en omgang lort fra deres side.
thecleansing.net : you call we kill
Gravatar

#4 gladiator 15 år siden

2'eren og 3'eren var jo forfærdelige???? 1'eren holdt til dels.. Men mener de er en joke efterfølgerne...

Reboot lortet, gør det ordentligt, og lav en ordentlig film!!!!! Skrot instruktøren først og fremmest!
Gravatar

#5 Fable 15 år siden

Ellers måske bare shutdown istedet?
Gravatar

#6 PredatorX 15 år siden

Fable (5) skrev:
Ellers måske bare shutdown istedet?


*Delete* ville være at foretrække :-D
thecleansing.net : you call we kill
Gravatar

#7 Kramer333 15 år siden

hvad sker der lige med den titel
Gravatar

#8 De4_Kia 15 år siden

gad godt se Left 4 Dead som spille film ^^

RE filmene er gode, men 1eren er og bliver den bedste. Men #2 du er ikke den eneste der glæder sig en smule til Afterlife. Jeg glæder mig også til at se hvad den har at byde på :)
Gravatar

#9 filmz-fatzilla 15 år siden

#0 skrev:
Hvis Sony vælger at rykke fremad med den nye potentielle indgangsvinkel på filmserien, ser "Resident Evil Begins" ud til at omhandle en speciel militærenhed, som må bekæmpe en magtfuld og ukontrollerbar supercomputer og hundredevis af videnskabsmænd, der er blevet muteret til kødædende væsner efter et laboratoriumuheld.


Øhh er nu rimelig sikker på at dette præcis var handlingen i den originale RE film! Helt ned til super computer og zombie videnskabsmænd. Hvad kommer forskellen til at blive? Nye skuespillere?

Sad og tænkte på om der var nogen som ved en fejl har fået fat på plottet fra den første film da de ledte efter info om RE 5.
Gravatar

#10 Crash 15 år siden

De4_Kia (8) skrev:
gad godt se Left 4 Dead som spille film ^^


Hehe kunne nu være nice nok, spillet er i hvert fald konge!

Men vælger RE at fjerne Milla, så er jeg i hvert fald den der er skredet. Syntes hun passer PERFEKT til filmene, og hvis de ikke kan hamle op med budgettet, burde bare sige; Det var det, lad os prøve en anden gang... Ingen grund til at ødelægge det hele.

Skriv ny kommentar: