Jovial julefilm

Det engelske animationsselskab Aardman har bestemt ikke haft det let de seneste år. I 1980’erne og 90’erne leverede firmaet flere mægtige stop motion-kortfilm med håndlavede dukker og kulisser – inklusive et par stykker med det mægtige makkerpar Walter og Trofast (en gemytlig olding og hans forbavsende kløgtige vovse). Aardmans første udflugt til spillefilmsarenaen gik egentlig også fint. “Flugten fra hønsegården” fra 2000 fik god omtale og tjente godt med penge, og da Walter og Trofast fik deres første spillefilm, “Walter og Trofast: Det store grøntsagskup”, fik Aardman samtidigt sin fjerde Oscar.

Men kun få i USA gad se “Walter og Trofast: Det store grøntsagskup” i biffen, og imens interessen for dukker og håndtegnede tegnefilm dalede, steg offentlighedens interesse i kulørte og polerede 3D-animationsfilm. Aardman måtte tydeligvis hoppe med på computervognen for at overleve, men deres første 3D-animationsfilm, “Skyllet væk”, blev et kæmpe finansielt flop for deres nye samarbejdspartnere og sponsorer hos DreamWorks. I 2005 blev Aardmans lokaler destrueret af en frygtelig brand, DreamWorks flænsede kontrakten med briterne, og på trods af generelt positive anmeldelser har selskabets to 3D-animationsfilm siden da, “Arthurs julegaveræs” og “Piraterne!”, også klaret sig relativt skidt økonomisk. Og det er dæleme synd, for Aardman leverer generelt film af høj kaliber.

Blot få minutter inde i “Arthurs julegaveræs” sad jeg med et gigantisk smil på læberne og kluklo som en galning, alt imens jeg labbede filmens opfindsomme ideer i mig som et barn med en laber, lyserød candyfloss. Her kæmper Julemanden og hans diminutive hjælpere en brav kamp for at levere samtlige julegaver i Århus(!) på blot få sekunder, før deres usynlige rumskib flyver videre til den næste stad på dagsordenen. Således forsøger filmmagerne at besvare det udødelige spørgsmål: Hvordan katten formår Julemanden at dele gaver ud til alle verdens børn på én nat?

De små alfer bruger avancerede geværer, der kan måle (i procent), hvor frækt/flinkt et barn har været i årets løb, hvorefter rollingen får en passende mængde slik skudt ned i sokkerne, før juletræet suppleres med en ønsket gave. Imens følger Julemandens ældste søn, Steve, begivenhedernes gang fra et kæmpe kontrolrum på Nordpolen. Der udbryder panik, da et enkelt barn vågner op, mens Julemanden gemmer sig ved foden af knægtens seng med sit hoved uheldigt placeret på et legetøjs “Prøv mig!”-knap. Der er altså fart over feltet helt fra start, og alt imens billedsiden disker op med en masse visuelle lækkerier suppleret af Harry Gregson-Williams’ lunefulde musik, prikker den debuterende instruktør Sarah Smith konstant til lattermusklerne med kreative indfald som ovenstående.

“Arthurs julegaveræs” er en humørfyldt, hjertevarm familiefilm uden én ondsindet celle i sin glade krop – blottet for selv børnevenlige bandeord, skjulte legetøjsreklamer og potentielt forvirrende popkultur-referencer. Nogle vil måske finde den for simpel og umoderne, men personligt fandt jeg dens enkelhed enormt charmerende og forfriskende. Og forveksl endelig ikke “simpel” med “ordinær”, for som sagt bugner filmen af påhitsomme påfund. Filmens hovedperson er faktisk hverken Julemanden eller Steve, men derimod Julemandens yngste søn, Arthur, som drager på et begivenhedsrigt road trip (eftersom han flyver gennem himlen om bord på en lynhurtig kane, er “sky trip” måske en mere passende beskrivelse), da han finder ud af, at hans far ved et uheld forbigik en enkelt pige. Og den rejse byder på et væld af muntre detours og figurer. Jeg nød især de uventede smutture til Mexico.

Indimellem trænger filmen dog til et lille spark i bagdelen. Arthur og hans følgesvende (deriblandt hans rapkæftede bedstefar, som en drilsk Bill Nighy gør fuldkommen uimodståelig med sin skønne røst) bliver bremset så ofte, at flowet belastes, og så får filmen heller aldrig den følelsesmæssige pondus, som den tydeligvis stiler efter. Hvis filmen havde fokuseret lidt mindre på Arthurs mange uheld og mere på de tydelige spændinger mellem Julemand-slægtens medlemmer (som ferme, britiske skuespillere som James McAvoy, Jim Broadbent og Hugh Laurie har lagt stemme til med bravur), havde den formentlig gjort lige så stort indtryk på følelsesregisteret som på sanseapparatet. “Arthurs julegaveræs” giver ikke Pixars største perler bag(h)jul, men den er trods alt en lille perle.

Video

Præsenteret i 1080p/MVC-3D 1.85:1. 3D-animationsfilm imponerer som regel i 3D – formentlig fordi filmmagerne har god tid til at fintune dybden i billedet, og fordi alle billedsidens komponenter allerede eksisterer som separate elementer, når animatorerne arbejder med deres software. “Arthurs julegaveræs” ser i hvert fald også fantastisk ud i 3D. Dybden er især imponerende, når vi befinder os i julemandbasens enorme haller og endeløse gange, og det er svært ikke at miste pusten under sekvensen, hvor Arthur og hans bedstefar flyver gennem downtown Toronto i fuld fart. 3D-brillernes dunkle linser dulmer på ingen måde de lækre, kraftige farver, og kontrasten er også perfekt. Billedet er knivskarpt, og hverken ghosting, banding eller edge-enhancement forekommer.

Audio

DTS-HD Master Audio 5.1-lydsporet er ikke helt så imponerende som billedsiden, men det er nu stadig et superbt mix. Sammenlignet med lydsiderne i Pixar og Disneys store produktioner er lydbilledet her i “Arthurs julegaveræs” ikke helt så detaljeret eller nuanceret. Harry Gregson-Williams’ udmærkede musik folder sig fornemt ud via samtlige kanaler, men lidt for ofte er det kun fronthøjtalerne, som disker op med lydeffekterne. Men der er heldigvis en masse undtagelser (såsom de begivenhedsrige flyvescener), hvor man omsluttes af opfindsomme, effektive lydeffekter. Panoreringerne fungerer fornemt, og hver eneste replik kommer klokkeklart igennem og har en superb rumklang, hvorfor man aldrig tænker over, at de alle blev indtalt i et lydstudie.

Ekstramateriale

Her er i alt tre korte dokumentarer, som tilsammen varer cirka 32 minutter: “The Christmas Family Tree”, “Santa’s Soldiers” og “Un-Wrapping Arthur Christmas”. Desværre er ingen af dem særligt dybdeborende, og de bruger for megen spilletid på klip fra filmen. Man ville gerne have hørt mere om animatorernes arbejde, og skuespillerne og filmmagerne bruger hovedparten af interviewene på at opremse plottet. Her er også fem korte featuretter (samlet varighed: ca. 14 min.), som gennemgår skabelsen af en håndfuld udvalgte sekvenser. “Elf Recruitment Video” (1 min.) er en lille trailer for filmen, og derudover indeholder skiven en Justin Bieber-musikvideo og en dokumentar (2 min.) om musikvideoens tilblivelse. Ekstramaterialet præsenteres i 1080p.