Bad Moms
Udgivet 27. jul 2016 | Af: Morten Vejlgaard Just | Set i biografen
Du er god nok, mor. Det er okay ikke at være perfekt. Det er nogenlunde den følelse, som “Bad Moms” vil formidle for sjov til alverdens mødre. For det kan være svært at nå det hele. Madpakke, hente, bringe, møder, zumba og sexliv. Mila Kunis har fået nok! Hun vil flippe ud! Nedbryde den perfekte rolle som mor. Være en dårlig mor. Det gør hun så – i en ret dårlig film.
Her er hun til gengæld oppe imod en værdig modstander. Og det eneste gode ved “Bad Moms”. Christina Applegate har nemlig taget alt sin dødsjove deadpan med fra “Anchorman” over i rollen som soccer mom fra helvede. Hun detailstyrer skolen. Fra kagesalg til startopstillingen på fodboldskoleholdet. Og man misser ikke et forældremøde, uden det får konsekvenser. ”Winter is coming!” siger Applegate uden at trække en mine, da den slemme mor udfordrer hende på forældrerådstronen. Det er sjovt.
“Bad Moms” tør nemlig ikke for alvor at være vild. Mila Kunis er fanget imellem Applegates Anchorwoman og så Kunis’ egen rom-com-fornuftige hverdagskvinde fra “Ted”. Lidt sød, lidt vild, lidt sjov. Lidt for lidt. For hun skal både gøre “Bad Moms” lidt alvorlig, når datteren skal konfronteres med, at far og mor ikke skal være sammen mere, lidt sexet, når jagten på en ny farmand sættes ind, og lidt sjov, når hun sent på den taber nudlerne i skødet, imens hun kører bil. Og der er ingen Melissa McCarthy eller Rebel Wilson til at tage de traditionelle, tykke grin. Eller Ted til de rigtigt skæve.
I stedet indskriver Mila Kunis “Bad Moms” ind i tidens amerikanske opgør med og oprør imod det etablerede. Individet ved bedst selv. Mindre lektier og mindre skole. Mere tid til mig, mig, mig. Og som i enhver republikansk drøm så er det naturligvis kun mor, der tager til forældremøde. Det må ikke blive for vildt. Daddy skal jo tjene penge, så Mom kan få lov at være bad det meste af en hel film.
Kommentarer til anmeldelsen? Giv din egen mening til kende i diskussionsforummet