Black Mirror: Bandersnatch

InstruktionDavid Slade

MedvirkendeFionn Whitehead, Will Poulter

Længde90 min

IMDbVis på IMDb

Premiere 28/12/2018 på Netflix


Anmeldelse

Black Mirror: Bandersnatch

1 6

 

Det passer perfekt til Netflix. Idéen om det frie valg. Vælg selv, hvad du vil se. Tilsyneladende.

 

For ligesom algoritmerne styrer og fremhæver på Netflix, så er der reelt ikke et frit valg i “Black Mirror”-filmen “Bandersnatch”.

 

Det gør nemlig reelt ingen forskel, om Stefan spiser Guldkorn eller Frosties til morgenmad. Det valg er den første interaktive beslutning, jeg skal tage med et klik i “Bandersnatch”.

 

Jeg kan også ‘vælge’, hvilket kassettebånd Stefan skal lytte til i bussen på vej til en samtale hos Tuckersoft Games i en nostalgisk 1980’er-virkelighed, som Netflix-algoritmen nok har fundet populær i kølvandet på “Stranger Things”.

 

Her skal Stefan udvikle det interaktive spil ‘Bandersnatch’, hvor spillerne undervejs selv kan vælge. Meta.

 

Og mega irriterende. For ligesom tidligere interaktive film findes det frie valg ikke. De store beslutninger tager Netflix for dig.

 

Da jeg vælger at følge efter udvikler-kollegaen Colin i stedet for at gå til psykolog, så bliver sekvensen annulleret som en drøm, hvorefter jeg alligevel ender i terapi.

 

Jeg forsøger også at sige nej til stoffer, hvilket bare gør, at Netflix tvinger dem ned i Stefans drink.

 

Sådan styrer Netflix mine valg, imens de lader, som om jeg har et valg. På samme måde bliver Stefan mere og mere skør. Han bliver styret, tror han, hvilket han jo også gør. Jeg valgte de Frosties for ham.

 

Colin beskriver virkeligheden som et Pac-Man-spil, hvor man tilsyneladende kan bevæge sig frit, men reelt er spærret inde. Et mareridt, der aldrig stopper.

 

Sådan føles “Bandersnatch” også. Heldigvis stopper dette “Black Mirror”-mareridt til slut.

 

Det gør det med forskellige varianter af, at Stefan bliver skør. Slutningen kan vist ikke ændres afgørende – det ender skidt for Stefan.

 

På den måde er alt, som det plejer i det dystopiske “Black Mirror”-univers, hvor teknologien ikke gør os godt.

 

Men hvor jeg er blevet skræmt og underholdt til nye tanker om mit forhold til telefonens sorte spejl af de fire første sæsoner af “Black Mirror”, der har budt på alt fra livestreamet sex med en gris til et forskruet “Star Trek”-afsnit, så er jeg kun skræmt over “Bandersnatch”.

 

Skræmt over, hvor kedeligt Netflix-valget er. Guldkorn eller Frosties. Betyder det noget?

 

Du kan selv vælge, om du vil se “Black Mirror: Bandersnatch”. Men jeg synes, du skal vælge noget andet.