Boogeyman
Anmeldelse 1 af 2
Udgivet 11. sep 2005 | Af: The Insider | Set på DVD
Instruktør Stephen Kay vælger at holde sig relativt på måtten med brug af avancerede filmiske virkemidler. Han bruger primært simple metoder til at fange og skræmme sit publikum. Hvis man synes, at filmens favorisering af chokmomenter over interessant mystik, karakterudvikling og psykologisk gys, får én til at tænke på genrens måske allervigtigste film igennem de sidste 25 år, “Evil Dead”, er det fuldt forståeligt. Sam Raimi, instruktøren bag sidstnævnte, har produceret “Boogeyman” (i selskab med langtidskollegaen Rob Tapert), og det har tydeligvis gjort gavn. På trods af, at Raimi udelukkende har ageret producer, indeholder filmen en del af de samme hurtige, febrilske kamerature og den samme hektiske klipning, som Raimi nærmest egenhændigt revolutionerede i “Evil Dead” tilbage i 1981. Det er simple metoder, men takket været en meget flot billedside og et gevaldigt, stærkt lydorgie, får næsten alle filmens chok og gys én til at hoppe op fra stolen.
Billedsiden på “Boogeyman” dvd’en er lidt af en blandet godtepose. Farverne virker matte og lidt kedelige, men det er tydeligvis en del af filmens stil. Det samme kan til dels siges om filmens lettere grynede udseende. Hvad filmens rå visuelle stil ikke kan retfærdiggøre, er tilstedeværelsen af et par håndfulde skud, som virker en anelse ude af fokus. Derudover er kontrasten heller ikke særlig god, hvor lyse og dunkle scener af og til fremstår henholdsvis over- og underbelyst. Men ellers er det et fint transfer, som virker dejligt filmagtigt.
I ‘The Evolution of the Horror Film’ (15 minutter) snakker en del af de hovedansvarlige for filmen om arbejdet på filmen (og altså ikke om genren som helhed, hvilket titlen måske godt kunne forlede nogle til at tro). Den er måske en anelse for manipulerende, og byder udelukkende på lovprisende ord fra alle involverede. Altså desværre en lidt typisk ‘behind-the-scenes’ dokumentar. Der bliver dog stadigvæk tid til et par fede anekdoter – især instruktør Kay er velformuleret og også en smule morsom at lytte til.
‘Storyboards’ sektionen tilbyder tre sekvenser (inkl. en alternativ slutning), der kan ses som en kombination af storyboards, filmoptagelser og computergenererede animatics. Meget mere spændende end blot at bladre igennem en bunke flade tegninger.
De syv slettede scener er heller ikke helt forfærdelige. De bliver præsenteret i acceptabel kvalitet, men det havde nu været fedt at kunne se dem optimeret til 16×9 fjernsyn, uden tidskoder og med lidt bedre og mere færdiggjorte effekter og lyd. Men stadigvæk en fin lille bunke ekstra scener, som tilsammen varer ca. 19 minutter.
Endeligt er der en 4-minutter lang montage af klip fra filmen, hvori visual-effects elementerne bliver præsenteret ufærdiggjorte. Sandsynligvis vil kun visual-effects nørder få noget ud af denne lille videopræsentation.
“Boogeyman” fungerer på samme måde som det gængse spøgelseshus. Man smækker skillingerne på bordet og får, hvad man har betalt for. “Boogeyman” fungerer måske egentlig også bedst på dvd, hvor den følelse af anmassende klaustrofobi, som filmen forsøger (med stor hjælp fra et fremragende lydspor) at skabe, trænger bedre igennem i hjemmestuen end i biografsalen. Fans af genren bør bestemt give filmen en chance.
Kommentarer til anmeldelsen? Giv din egen mening til kende i diskussionsforummet