Contraband
Udgivet 22. mar 2012 | Af: The Insider | Set i biografen
“Contraband” er en amerikansk genindspilning af den islandske “Reykjavik Rotterdam” fra 2008, men ved første øjekast ligner dette spritnye remake en genindspilning af talløse thrillere. Det er den velkendte skrøne om en forhenværende småkriminel, som har lagt den lovstridige livsstil på hylden og nu forsøger at agere ansvarlig familiefar. Men naturligvis indhenter fortiden ham, og han må derfor forlade dydens smalle sti og genoptage sit strafbare erhverv i et forsøg på at redde sine nærmeste. Det er lige før, man kan fornemme Al Pacino gjalde sin klassiske “The Godfather”-replik i baggrunden: ”Lige da jeg ellers troede, at jeg var ude, trækker de mig ind igen!”
Mark Wahlberg har hovedrollen som Chris Farraday – en tidligere smugler, der var den bedste inden for sit felt, lige indtil han besluttede sig for at droppe faget, få børn og ægte sin smukke kæreste, Kate (Kate Beckinsale). Desværre er hans unge svoger, Andy, også blev bidt af den nervepirrende, men lukrative tilværelse som tyv, og da han kommer i karambolage med Bostons lokale mafia, bliver Chris nødt at hente en sidste last tyvekoster hjem fra Panama, før gangsterne mister tålmodigheden og afreagerer på Chris’ familie.
Til gengæld er Ribisi dejligt slesk og ulækker i rollen som Briggs – en af den slags herlige skurke, der virkelig gejler tilskueren op og får os til at tørste efter retfærdighed. Ben Foster brillerer ligeledes i rollen som Chris’ barndomsven, Sebastian, der er en forbavsende nuanceret karakter, som tager nogle interessante, uventede drejninger, der naturligvis ikke skal afsløres her. Wahlberg kan spille karakterer som Chris Farraday i søvne. Guderne ved, at han talløse gange før har spillet rollen som lovbryderen med et hjerte af guld. Wahlberg er veloplagt, og når han er det, bugner han af charme og karisma i en sådan grad, at det simpelthen er umuligt ikke at holde af ham, og den 40-årige superstjerne slår gnister sammen med alle de andre skuespillere – især Foster og Ribisi.
Som en forvrænget og mindre politisk korrekt udgave af “Ocean’s Eleven” skildrer “Contraband” Chris og hans kammeraters forsøg på at stjæle nok i Panama til at tilfredsstille hjemstavnens banditter, alt imens skæbnen skiftevis spænder ben for dem og belønner dem – indimellem i en sådan grad, at filmen tangerer det direkte fjollede, såsom da én aktion mislykkes, men en bande i nabolaget tilfældigvis har planlagt en storstilet røveraktion, som Chris og Co. netop kan nå at tage del i. Men alle de tåbelige tilfældigheder registrerer man ikke for alvor, før rulleteksterne begynder, og man omsider får pusten tilbage og tid til at reflektere over filmens sansebombardement, som ganske vist trodser fysikkens love en smugle, men som ikke desto mindre er fuldkommen uimodståeligt, mens det står på.
Kommentarer til anmeldelsen? Giv din egen mening til kende i diskussionsforummet