Dan Dream
Udgivet 29. mar 2017 | Af: Morten Vejlgaard Just | Set i biografen
Det handler om drømmere, der er før sin tid. Som turde at tage chancen, som ingen andre kunne se. Som da Casper Christensen og Frank Hvam lavede “Mandrilaftalen” gemt væk på DR2. De satsede det hele på en drøm, der siden førte dem langt fra Las Vegas, inden de toppede med “Klovn”. I “Dan Dream” er der minimal risiko og ingen drømme – det er “Klovn 3” sat i firserne.
Den sjove arena er denne gang hverken henlagt til Nibe eller en Tour de Fis på Gudenåen, men derimod en mindreværds-provins på Fyn, så fonden FilmFyn kan retfærdiggøre støtten. Her skal det være sjovt, at det smarte hold fra Tjøwenhavn spiser østers og champagne, imens udkantens tabere sværger til fadøl og pølser, som Lars Hjortshøjs borgmester forklarer det. Han er det mærkeligt sjove højdepunkt som den kone-misbrugende bykonge, der skider tyndt efter en gang rå kylling, som skulle have været i den tidstypiske fondue.
En samlet drøm bliver det dog aldrig. Det er små “Klovn”-episoder strikket sammen under påskud af arbejdet med en elbil i provinsen. Frank lægger en fejlagtig lort i et bidet, Hjortshøj skider i bukserne, imens Casper må kneppe landsbyens tykke bibliotekar for at gøre Franks utro kone glad. Det mest nye er en markant politisk stillingtagen. En enarmet Magnus Millang skal have lov til at lave alle de ‘Neger’-vittigheder, han vil. Men ingen griner af ham, fordi det er dumt og usjovt, Søren Espersen. Grønlændere derimod! Det skal jo ikke blive for højtideligt.
Christensen og Hvam er bare bedst som Casper og Frank, selv om de i “Dan Dream” kalder sig Thorkild og Knas. Det er reelt “Klovn 3: Back to the 80s”. Og det er såmænd godt nok. Præcis som udestuer og rejecocktail. Som pølser og fadøl. Men det ikke er nyt og før sin tid. Det er drømmen af i går.
Kommentarer til anmeldelsen? Giv din egen mening til kende i diskussionsforummet