Dante’s Inferno
Udgivet 22. aug 2010 | Af: The Insider | Set på Blu-Ray
Det er ikke ligefrem nogen hemmelighed, at der stadigvæk ikke er udkommet én eneste særlig god film baseret på et videospil. Jovist, sommerens “Prince of Persia: The Sands of Time” havde sine øjeblikke, og “Doom” og den første “Resident Evil” var da nogenlunde, men ingen af nichegenrens værker har formået at krydse tærsklen mellem det middelmådige og det direkte hæderlige. Derudover vrimler det ikke just med spændende spil, som tager udgangspunkt i spillefilm eller tv-serier. Spøjst. Men hvad nu hvis man udgav en videospilfilmatisering samtidigt med videospillet? Måske kunne dén strategi hæve forbandelsen over genren?
Ridderen Dante er på vej hjem fra korstogene i Jerusalem, da han finder sit hus i ruiner og sin forlovede, Beatrice, myrdet. Beatrices sjæl er blevet opsnappet af Djævlen selv, så Dante må begive sig ned i helvede for at redde sin elskede. Rejsen indebærer naturligvis en masse voldsomme opgør med alskens glubske dæmoner og ækle monstre, og der bliver bestemt ikke sparet på den håndtegnede blod under de mange dueller. Samtidig myldrer det med nærbilleder af bare bryster og lemlæstede lemmer. Nej, “Dante’s Inferno” er afgjort ikke en tegnefilm for de mindste.
Filmmagerne skildrer helvede som et endeløst, blodbesmurt inferno, hvor evigt skrålende genfærd og blodtørstige bæster er hverdagskost. Enorme tåger, bundløse floder, tårnhøje flammer og uoverstigelige bjerge omringer Lucifers domæne, og der er afgjort tale om et af filmhistoriens mest gennemførte portrætter af dødsriget. Det stemningsfulde soundtrack og den aggressive lydside suger os endnu mere ind i filmes ubehagelige univers. Og en af fordelene ved, at så mange instruktører har haft en finger med i spillet, er, at man aldrig bliver træt af animationen, fordi den altid er i udvikling. Hver scene har sit eget, mindeværdige look, men desværre er der ikke nær så meget variation at finde i filmens historie som i dens æstetik.
Præsenteret i 1080p/AVC 1.78:1. Diskens transfer kan indimellem være lidt svært at bedømme, idet instruktørerne ofte med vilje justerer skarpheden, farverne og kontrasten – tit i voldsom grad. Men der er ingen tvivl om, at “Dante’s Inferno” ser fantastisk ud i HD. Især de første par dele af filmen byder på en del slørede skud, og selvom det er bevidst, er det til tider lettere distraherende. Men ud over en smule banding senere i filmen, er der intet at klage over. Hovedparten af “Dante’s Inferno” fremstår knivskarp, og hverken farvegengivelsen eller kontrasten er nogensinde andet end perfekt. Hverken utilsigtet snavs, støj eller edge-enhancement forekommer.
Diskens Dolby TrueHD 5.1-mix er også imponerende. Filmens helvede er spækket med ubehagelige lyde – fra fjerne skrig og brøl til det evige flammehavs dybe rumlen. Subwooferen er aktiv for det meste, og både dén og baghøjtalerne er med til at skabe en konstant trykkende, auditiv atmosfære, som er nøjagtig lige så ubehagelig, som den bør være. Musikken er tydelig og folder sig godt ud, og replikkerne er også klokkeklare – de har en superb rumklang, så man spekulerer aldrig over, at de blev indtalt i et studie. Nogle kapitler har mindre auditiv slagkraft end andre, men for det meste er “Dante’s Inferno” lige så spændende lydmæssigt, som den er billedmæssigt.
Ud over filmen indeholder skiven desværre blot 12 minutters animerede storyboards. Jeg kunne ikke finde traileren til videospillet, selvom omslaget altså hævder, at den befinder sig på disken. Det havde været dejligt med nogle kommentarspor eller nogle dokumentarer om filmens forskellige instruktører og deres respektive stilarter.
“Dante’s Inferno” er afgjort en af de bedste videospilfilmatiseringer til dato. Det siger måske ikke så meget, men dette er altså en både underholdende og vellavet skildring af én mands rejse gennem helvede. BD-udgivelsens transfer og lydspor gør stort indtryk, men det havde været dejligt med mere ekstramateriale. Fans af spillet, japanimation og seriøse animationsfilm i al almindelighed bør afgjort give “Dante’s Inferno” en chance, også selvom den godt måtte have været mindre ensformig.
Kommentarer til anmeldelsen? Giv din egen mening til kende i diskussionsforummet