Den bedste dag i Olli Mäkis liv
Udgivet 1. feb 2017 | Af: Andreas Strini | Set i biografen
Først var der Rocky ‘The Italian Stallion’ Balboa. Nu kommer Olli ‘Bageren fra Kokkola’ Mäki. Ligheden mellem Sylvester Stallones alter ego og denne finske pendant er slående. Men med en finsk socialrealisme bliver Olli og resten af bokse-Finland mere afdæmpet end hårdtslående som “Rocky”.
Lighederne med “Rocky” er store, men samtidig er det overordnede indtryk et helt andet. Det handler om David mod Goliat. Den lille mod den store. En rigtig underdog story. Det handler om kærligheden. Det har de til fælles. Men hvor Balboa og co. er amerikanske med store armsving og følelser med et uppercuts kraft, så er Olli mere underspillet. Rocky taber, men er den moralske vinder af kampen imod Creed. Olli får bare tæsk efter to runder. Det er nemlig ikke vigtigt.
De får nemlig ikke storladen strygermusik, tårer og store skænderier. Alle følelser er underspillede, men det skader aldrig indlevelsen. Kærligheden mellem Olli og Raija er ægte. Når Olli efter en træning løber direkte hen mod Raija, der står lidt uden for ringen, genkendes følelsen af den første forelskelse. Og tomheden, når Olli uden en tårer på kinden savner Raija, der er rejst fra Helsinki for ikke at forstyrre hans træning. Det hele oven i købet med en underfundig humor, der aldrig springer ud i fuldt lårklasker-flor.
“Rocky” vandt tilbage i 1976 en Oscar for bedste film. Den tjente 225 millioner dollars og er stadig en klassiker i filmhistorien. Olli Mäki vinder med sikkerhed ikke en Oscar. Den tjener næppe mange millioner hjem og når nok ikke samme klassikerstatus som storebror i USA. Alligevel blev min dag god af at se “Den bedste dag i Olli Mäkis liv”. Måske ikke den bedste, jeg har haft, som Olli. Bare afdæmpet god.
Kommentarer til anmeldelsen? Giv din egen mening til kende i diskussionsforummet