Jeg er så glad for min motorcykel…

Af uransagelige årsager er der for nylig opstået et regulært boom inden for dokumentargenrens motorsportsgren – de seneste år har budt på alt fra den anmelderroste “Racing Dreams” og den motorcykelspækkede “Faster” til den BAFTA-belønnede “Senna” og 3D-produktionen “TT3D: Closer to the Edge”. “Fastest” er det seneste skud på stammen og (som titlen antyder) fortsættelsen til “Faster”. Ligesom sin forløber omhandler “Fastest” de vovehalse, der deltager i MotoGP – verdens største turnering inden for motorcykelvæddeløb. Det er bestemt ikke en sportsgren, jeg nogensinde har dyrket, så jeg var spændt på at se, om “Fastest” ville kunne appellere til en uindviet tilskuer som undertegnede. Det kunne den i dén grad.

De få gange jeg tilfældigvis har zappet ind på motorcykelløb på tv’et, har jeg altid undret mig over sportsgrenens popularitet, for deltagerne synes sjældent at overhale hinanden. Venter man ikke bare på, at deltagerne omsider bliver færdige med at køre i ring x antal gange? “Fastest” fik mig dog på bedre tanker. Som en af kørerne siger tidligt i filmen: ”Det kan virke fjollet… en snes mænd, der alle kører i samme retning omgang efter omgang. Men denne simple sport er mere kompliceret end som så.” Det indser man også hurtigt som tilskuer, for væddeløbsbanen er altså ikke blot en kæmpe, asfalteret ring, men også en regulær slagmark, hvor der både udkæmpes en fysisk og en psykologisk krig mellem tyve fartdjævle. Og slagets gang udvikler sig ofte dramatisk undervejs.

Samtidigt understreger “Fastest” også, at sporten ofte rummer drama og spænding på linje med Hollywoods bedste blockbustere. Tag for eksempel rivaliseringen mellem to af sportens største udøvere i nyere tid, spanske Jorge Lorenzo og italienske Valentino Rossi, der faktisk kører for det samme hold og lønnes af de samme sponsorer, men som nærmest er ærkefjender på væddeløbsbanen. Rossi er en af de mest hæderkronede racerkørere nogensinde, og han stræber efter rekorden som sportens mest succesfulde motorcyklist nogensinde, mens Lorenzo er stjernefrøet, der vil gøre alt for at være den, der vrister tronen fra mesteren. I et enkelt sindsoprivende væddeløb er der blot få centimeter mellem deres to motorcykler, idet de nærmer sig mållinjen. Hold godt fast.

Igennem en lang række interviews med parret, andre kørere og diverse eksperter får man en klar fornemmelse af, hvem der gemmer sig bag hjelmenes dunkle visirer – ikke blot en gruppe dumdristige drenge, men nogle uhyre karismatiske mænd, der ikke kun kæmper for egen vindings skyld, men også for holdkammerater, familiemedlemmer og (i visse tilfælde) hele nationer. Gudskelov er kørerne heller ikke bange for at droppe machofacaden og tale ud om deres angst, såsom da førnævnte Lorenzo taler om frygten for at dø på banen, og om hvordan man er nødt til at forvandle den skræk til noget positivt og inspirerende. Takket være de hudløst ærlige interviews fremstår d’herrer ikke længere som anonyme mænd iført kulørte kostumer, men som sympatiske og følelsesladede mennesker, man kan relatere sig til.

Der er altså masser af pludselige drejninger både på væddeløbsbanen og væk fra den, hvor kørerne ofte bruger pressekonferencer og andre offentlige forummer til at prikke til konkurrenterne. Det er alt sammen overraskende spændende at overvære, og man bliver hurtigt grebet af de mange kappestrider, der dominerer sporten. Naturligvis får man også et langt mere helstøbt billede af sportsgrenen, end når man ser et tilfældigt løb på Eurosport, og filmmagerne kommer vidt omkring – lige fra den elegance og præcision, sporten kræver, til de livsfarlige bommerter, der ofte sker som følge at blot ét splitsekunds uopmærksomhed.

“Fastest” måtte gerne have været et kvarter kortere og en tand mere fokuseret. Filmen mister momentum mod slutningen, men alt i alt er den altså en fremragende dokumentar, der formår at række ud hinsides sit kernepublikum og tale til folk, der ikke aner, hvor mange hestekræfter en toptunet motorcykel bør have.

Video

Præsenteret i 1.78:1 anamorphic widescreen-format. “Fastest” består af et væld af forskelligartede optagelser – lige fra nye, velproducerede interviews og lækre slowmotion-klip til skrabede amatøroptagelser, der øjensynligt er blevet skudt med alt fra billige kameraer til mobiltelefoner. Billedkvaliteten svinger altså meget undervejs, men heldigvis er kvaliteten aldrig tilnærmelsesvis distraherende, eftersom de rå, upolerede amatørklip kun er med til at styrke følelsen af, at alt kan ske, og at der for alvor er fart over feltet. Men direkte smuk er “Fastest” altså aldrig, men for det meste er transferet heldigvis meget skarpt, både kontrasten og farvegengivelsen imponerer sædvanligvis, og mild udtværing forekommer sjældent.

Audio

Ligesom billedsiden er diskens Dolby Digital 5.1-mix præget af at være blevet strikket sammen af materiale af svingende kvalitet. Under interviewene er der indimellem en smule baggrundsstøj, men heldigvis drukner udtalelserne aldrig i virvaret – ikke én vigtig sætning er utydelig. Samtidigt kommer Ewan McGregors fortællerstemme klokkeklart igennem. Under væddeløbsscenerne havde jeg måske håbet på lidt flere panoreringer og lidt mere rumlen i subwooferen, men lydsiden har bestemt sine øjeblikke, hvor publikums hujen og motorernes brummen fornemt udfylder lydbilledet og omdanner stuen til en vaskeægte væddeløbsbane. Tomandandys effektive soundtrack lyder også godt, men det måtte gerne have fyldt lidt mere i lydbilledet.

Ekstramateriale

Dvd’en indeholder filmens trailer samt syv korte minidokumentarer, der tilsammen varer omtrent 46 minutter. Fans af filmen vil sikkert sætte pris på de ekstra minutters interviews og væddeløb – såsom et muntert uddrag fra en gokartkonkurrence, hvor Rossi dyster mod sin egen lillebror. Her er dog også nogle forglemmelige indslag, såsom et overfladisk interview med den ene kørers kæreste.

Jeg er så glad for min motorcykel…

Af uransagelige årsager er der for nylig opstået et regulært boom inden for dokumentargenrens motorsportsgren – de seneste år har budt på alt fra den anmelderroste “Racing Dreams” og den motorcykelspækkede “Faster” til den BAFTA-belønnede “Senna” og 3D-produktionen “TT3D: Closer to the Edge”. “Fastest” er det seneste skud på stammen og (som titlen antyder) fortsættelsen til “Faster”. Ligesom sin forløber omhandler “Fastest” de vovehalse, der deltager i MotoGP – verdens største turnering inden for motorcykelvæddeløb. Det er bestemt ikke en sportsgren, jeg nogensinde har dyrket, så jeg var spændt på at se, om “Fastest” ville kunne appellere til en uindviet tilskuer som undertegnede. Det kunne den i dén grad.

De få gange jeg tilfældigvis har zappet ind på motorcykelløb på tv’et, har jeg altid undret mig over sportsgrenens popularitet, for deltagerne synes sjældent at overhale hinanden. Venter man ikke bare på, at deltagerne omsider bliver færdige med at køre i ring x antal gange? “Fastest” fik mig dog på bedre tanker. Som en af kørerne siger tidligt i filmen: ”Det kan virke fjollet… en snes mænd, der alle kører i samme retning omgang efter omgang. Men denne simple sport er mere kompliceret end som så.” Det indser man også hurtigt som tilskuer, for væddeløbsbanen er altså ikke blot en kæmpe, asfalteret ring, men også en regulær slagmark, hvor der både udkæmpes en fysisk og en psykologisk krig mellem tyve fartdjævle. Og slagets gang udvikler sig ofte dramatisk undervejs.

Samtidigt understreger “Fastest” også, at sporten ofte rummer drama og spænding på linje med Hollywoods bedste blockbustere. Tag for eksempel rivaliseringen mellem to af sportens største udøvere i nyere tid, spanske Jorge Lorenzo og italienske Valentino Rossi, der faktisk kører for det samme hold og lønnes af de samme sponsorer, men som nærmest er ærkefjender på væddeløbsbanen. Rossi er en af de mest hæderkronede racerkørere nogensinde, og han stræber efter rekorden som sportens mest succesfulde motorcyklist nogensinde, mens Lorenzo er stjernefrøet, der vil gøre alt for at være den, der vrister tronen fra mesteren. I et enkelt sindsoprivende væddeløb er der blot få centimeter mellem deres to motorcykler, idet de nærmer sig mållinjen. Hold godt fast.

Igennem en lang række interviews med parret, andre kørere og diverse eksperter får man en klar fornemmelse af, hvem der gemmer sig bag hjelmenes dunkle visirer – ikke blot en gruppe dumdristige drenge, men nogle uhyre karismatiske mænd, der ikke kun kæmper for egen vindings skyld, men også for holdkammerater, familiemedlemmer og (i visse tilfælde) hele nationer. Gudskelov er kørerne heller ikke bange for at droppe machofacaden og tale ud om deres angst, såsom da førnævnte Lorenzo taler om frygten for at dø på banen, og om hvordan man er nødt til at forvandle den skræk til noget positivt og inspirerende. Takket være de hudløst ærlige interviews fremstår d’herrer ikke længere som anonyme mænd iført kulørte kostumer, men som sympatiske og følelsesladede mennesker, man kan relatere sig til.

Der er altså masser af pludselige drejninger både på væddeløbsbanen og væk fra den, hvor kørerne ofte bruger pressekonferencer og andre offentlige forummer til at prikke til konkurrenterne. Det er alt sammen overraskende spændende at overvære, og man bliver hurtigt grebet af de mange kappestrider, der dominerer sporten. Naturligvis får man også et langt mere helstøbt billede af sportsgrenen, end når man ser et tilfældigt løb på Eurosport, og filmmagerne kommer vidt omkring – lige fra den elegance og præcision, sporten kræver, til de livsfarlige bommerter, der ofte sker som følge at blot ét splitsekunds uopmærksomhed.

“Fastest” måtte gerne have været et kvarter kortere og en tand mere fokuseret. Filmen mister momentum mod slutningen, men alt i alt er den altså en fremragende dokumentar, der formår at række ud hinsides sit kernepublikum og tale til folk, der ikke aner, hvor mange hestekræfter en toptunet motorcykel bør have.

Video

Præsenteret i 1080p/AVC 1.78:1. “Fastest” består af et væld af forskelligartede optagelser – lige fra nye, velproducerede interviews og lækre slowmotion-klip til skrabede amatøroptagelser, der øjensynligt er blevet skudt med alt fra billige kameraer til mobiltelefoner. Billedkvaliteten svinger altså meget undervejs, men heldigvis er kvaliteten aldrig tilnærmelsesvis distraherende, eftersom de rå, upolerede amatørklip kun er med til at styrke følelsen af, at alt kan ske, og at der for alvor er fart over feltet. Men direkte smuk er “Fastest” altså aldrig, men interviewene og HD-optagelserne fra væddeløbene rummer ofte en stor detaljerigdom. Både kontrasten og farvegengivelsen imponerer sædvanligvis, mens mild udtværing forekommer.

Audio

Ligesom billedsiden er diskens DTS-HD Master Audio 5.1-mix præget af at være blevet strikket sammen af materiale af svingende kvalitet. Under interviewene er der indimellem en smule baggrundsstøj, men heldigvis drukner udtalelserne aldrig i virvaret – ikke én vigtig sætning er utydelig. Samtidigt kommer Ewan McGregors fortællerstemme klokkeklart igennem. Under væddeløbsscenerne havde jeg måske håbet på lidt flere panoreringer og lidt mere rumlen i subwooferen, men lydsiden har bestemt sine øjeblikke, hvor publikums hujen og motorernes brummen fornemt udfylder lydbilledet og omdanner stuen til en vaskeægte væddeløbsbane. Tomandandys effektive soundtrack lyder også godt, men det måtte gerne have fyldt lidt mere i lydbilledet.

Ekstramateriale

Filmens trailer samt syv korte minidokumentarer medfølger. Tilsammen varer de 46 minutter, og de præsenteres i 1080p. Fans af filmen vil sikkert sætte pris på de ekstra minutters interviews og væddeløb – såsom et muntert uddrag fra en gokartkonkurrence, hvor Rossi dyster mod sin egen lillebror. Her er dog også nogle forglemmelige indslag, såsom et overfladisk interview med den ene kørers kæreste.