Captain America: The First Avenger
Udgivet 12. aug 2011 | Af: Benway | Set i biografen
Problemet med utallige superhelte er, at folk, der fra naturen konstant er velsignet med overlegne evner på alle felter, ikke ligefrem byder ind til den største sympati. Man kan beundre dem på en vis distancerende måde, men det er langtfra sikkert, at man rent faktisk bryder sig særlig meget om dem.
Ind i forvandlingskammeret kommer den spinkle Steve, og ud træder den superhurtige og superstærke Captain America. Vores helt er imidlertid ikke den eneste, der har været i kontakt med det muskelskabende stof, og snart kommer han i konflikt med nazistiske kræfter med store planer for verdensherredømmet.
Som superhelt giver Captain America visse udfordringer for enhver spillefilm, idet tegneserierne har udstyret ham med et kostume, der gør sig bemærkelsesværdigt dårligt på lærredet – store røde støvler og små vinger på ørerne er trods alt latterlige syn – men via diverse omveje lykkes det ikke desto mindre for filmen at få det til at virke. Den mest positive overraskelse ved “Captain America” er dog, at den trodser den dominerende bølge af actionfilm med nonstop-rabalder og i stedet udviser selvsikkerhed nok til at stole på sin egen historie. Her er for en gangs skyld en sommer-blockbuster, hvor dialogen ikke kun er begrænset til fem sætninger mellem hver actionscene. Til gengæld formår den heller aldrig at vække den store indlevelse i figurerne, og filmens klimaks bliver lidt af en fuser, der mere føles som en opbygning til den kommende “The Avengers”-film end noget, der rent faktisk passer ind i denne historie. Der mangler blot et skilt med To be continued for at gøre billedet komplet.
Filmen er selvsagt i 3D, og den effekt fungerer såmænd fint, om end jeg ikke så noget, der overbeviste mig om, at jeg ikke ville have nydt den lige så meget i 2D. 3D-effekten er på mange måder også det mest moderne ved filmen, der ellers helhjertet har påtaget sig tegneseriens gammeldags udformning og gjort den til et betydeligt fortrin. Ligesom sin helt synes den at stamme fra et sted tilbage i fortiden, hvor tingene var mere enkle, utvetydige og ukomplicerede – og også en hel del sjovere.
Se også: Filmz TV: Drilske dusørjægere, Woody Allen og “Captain America”-interviews
Kommentarer til anmeldelsen? Giv din egen mening til kende i diskussionsforummet