Fortryllet
Udgivet 19. dec 2007 | Af: filmz-Angel Eyes | Set i biografen
“Fortryllet” starter ud som et animeret eventyr, der holder ånden fra Disney-klassikere som “Askepot”, “Snehvide” og “Tornerose” i hævd – dog med et slet skjult glimt i øjet. Alt i denne eventyrverden er rosenrødt og ligetil efter alle kunstens forskrifter. Dyrene taler og hjælper den godhjertede Giselle med festtøjet, den onde dronning forklæder sig som gammel kone for at lokke den uskyldige pige i fordærv, og prins Edward er ligeså firkantet som sit kæbeparti. Disse simple karaktertegninger og fantasifulde eventyrnormer vågner dog op til noget af et reality check, da de animerede figurer pludselig bliver til rigtige mennesker, der skal forsøge at begå sig i en moderne metropol. Filmens humor ligger hovedsageligt i den måde, man bogstavelig talt har levendegjort de tegnede karakterer og sat dem i uvante omgivelser, hvis kyniske rammer (det moderne storbymenneske) står i skærende kontrast til eventyrformlen de levede lykkeligt til deres dages ende.
De animerede sekvenser (der dog kun udgør en meget lille del af den samlede film) virker upåklageligt, og de obligatoriske sang-numre er sikkert komponerede ørehængere, man tager sig selv i at nynne, efter filmen er slut. Bagmanden er da også Alan Menken, der har skrevet musik til et hav af nyere Disney-klassikere, som f.eks. “Den lille havfrue”, “Aladdin” og “Herkules”. At sangenes magi vedbliver, selv når de sættes ind i den travle storby New York, er kun et cadeau til filmens instruktør Kevin Lima og musikkens forføreriske evner.
Filmens veloplagte manuskript kommer sikkert til live i skuespillet, der leverer den endelige magi – og her overstråler Amy Adams alle i rollen som den tegnede Giselle, der nu er blevet et virkeligt menneske. Som en Askepot-version af Kaspar Hauser er hun vidunderlig naiv, men samtidig stærk i sin blåøjethed, og i både mimik, gestik, intonation og emotionalitet formår hun at kopiere den animerede eventyrskikkelse til punkt og prikke. Også James Marsden som (den noget tomhjernede) prins Edward og Timothy Spall i rollen som dronningens tjener er vidunderligt morsomme, og Susan Sarandon ser ud til at have nydt sin korte optræden som über-bitchen Narissa.
“Fortryllet” rummer eventyrlighed og humor for både store og små, og den friske nytænkning af Disneys tidligere monopol giver den fornødne saft og kraft, der skal til for at kunne følge med konkurrenterne. Selvom handlingen til syvende og sidst er bundkonservativ i sin morale og bliver en anelse træg hen mod slutningen, er der befriende mange gode grin fra ende til anden.
Kommentarer til anmeldelsen? Giv din egen mening til kende i diskussionsforummet