Frækkere End Politiet Tillader II
Udgivet 4. jul 2002 | Af: filmz-Kedde | Set på DVD
I denne anden film i trilogien, tager Foley til Beverly Hills, da han ser i TV at hans gode ven og tidligere kollega Bogomil er blevet alvorligt såret efter at være blevet skudt af den langbenede, kriminelle blondine, spillet af danske Brigitte Nielsen.
Her forenes han med sine hjælpere fra 1’eren, og sammen giver de sig i kast med at løse mysteriet, på trods af en politichef der konsekvent modarbejder dem, og nægter at lytte.
Men jeg må indrømme, at gensynet med Axel F. ikke var så kærkomment som jeg havde regnet med. Filmen mangler både evnen til at holde andet end hardcore-Eddie-fans ved skærmen, ja den mangler sågar humor. Ihvertfald humor der holder i dag!
Jeg er ikke et sekund i tvivl om, at Murphy er gået rent ind, da man lancerede filmen i 1987, men eftersom han stadigvæk optræder på samme måde idag, har han nået at trætte mange mennesker… under alle omstændigheder mig! Det er bare ikke sjovt i længden, når det er det samme og det samme hver gang han toner frem på skærmen.
Judge Reinhold, derimod, gør det egentlig rimeligt som Billy Rosewood. Som en anden wanna-be Dirty Harry, eller Dirty Rosewood som han bliver kaldt af Murphy undervejs, spiller han faktisk OK.
Han når ikke at virke træg eller alt for lalleglad undervejs, men varierer derimod karakteren fra at være underdanig og lidt tøset, til en kamplysten blodtørstig kriger til sidst.
John Ashton gør den som den forsigtige, nærmest overforsigtige betjent Trapper, der hele tiden prøver at undgå at komme i fedtefadet. Alt hvad han foretager sig, afvejes først med risikoen for, hvorvidt han nu kan miste sin pension. I hvert fald langt hen af vejen.
Den generelle bedømmelse af filmen rækker til middelkarakteren 3 kameraer. En ganske almindelig actionkomedie, uden de helt store filmiske bedrifter, men så afgjort set værre… men også bedre.
Fuldt ud acceptabelt i henhold til årgangen.
Det andet spor er på tysk og i Dolby Surround. Glem alt om det, med mindre du elsker sauerkraut!
Vi ser også et ret godt “bag scenerne”-program, samt en musiksession om tilblivelsen af sangen “Shakedown” der bruges i starten af filmen.
Desuden er den eneste slettede scene, der ikke kom med i den færdige film lagt med på denne udgivelse.
Ikke en overvældende mængde, men helt ok. Det største irritationsmoment er, at disse ekstra-materialer ikke er overført i samme høje kvalitet som selve filmen. Men det er til at leve med, netop fordi det “kun” er ekstramateriale.
Filmen når desværre ikke helt niveauet fra den første, men er en hæderlig, acceptabel film. Især hvis man er Eddie-fan, bør man nok bruge den time og 39 minutter den varer, på at se den.
Udgivelsen som helhed skiller sig ikke voldsomt ud fra mængden. En OK udgivelse, men heller ikke meget mere end det.
Jeg kunne godt have ønsket mig lidt mere ekstramateriale. Især når man ser det er en “Paramount 90 års jubilæums”-udgivelse, havde man håbet på lidt mere.
Men alt i alt, ganske ok.
Kommentarer til anmeldelsen? Giv din egen mening til kende i diskussionsforummet